4 måneder siden

Tril trygt derudaf med en Varefakta-kontrolleret barnevogn

Loven stiller ikke krav om, at produkter til børn skal være sikkerhedstestet. Når du køber en barnevogn med Varefakta-logo til dit barn, er du sikker på, at den har været gennem en omfattende sikkerheds- og kvalitetstest.

 

Af Line Weber Schmidt

Som forældre vil vi gerne give vores børn det bedste i livet. Tryghed og sikkerhed er ingen undtagelse. Det gælder særligt, når der skal vælges produkter til de kære små. Og i en verden, hvor der er et utal af valg på alle hylder, kan det være svært at spotte de sikre stjerner mellem varerne.

Når et børneprodukt har været under Varefaktas lup, kan du trygt købe det velvidende om, at det lever op til gældende lovgivning og Varefakta-krav. Barnevognen, Big Star Supreme, fra Emmaljunga har Varefaktas kvalitetsstempel.

 

Barnevognen Big Star Supreme fra
Emmaljunga

 

Testet af forbrugernes vagthund

I butikkerne bugner det med køretøjer til de små. Roterende forhjul, justerbare håndtag, store og små barnevognskasser i alle regnbuens farver, er blot nogle af de ting forældre skal forholde sig til, når de skal vælge arvingens nye karet.

”Vi ville gerne have en kvalitetsbarnevogn, som kan holde til mere end et barn.” Fortæller Lene Jørgensen, mor og Varefakta-forbruger, som valgte den funktionelle barnevogn, Big Star Supreme, fra Emmaljunga. Familien havde fået den anbefalet af flere vennepar.

Når du køber en Varefakta-kontrolleret barnevogn til dit barn, er du sikker på, at vognen har været gennem en række omfattende tests, hvor både sikkerhed og kvalitet er i fokus. Varefakta tester bl.a. stellets styrke, at vognen ikke vælter ved almindeligt brug, at den bliver stående – også på et skråt underlag – når bremsen er slået til, samt at der kan komme frisk luft ind, når regnslaget er på.

Lene Jørgensen tilføjer: ”Jeg kender meget til Varefakta, men primært på fødevareområdet.” Og hun fremhæver, at familien i fremtiden vil være opmærksom på børneprodukter med Varefaktas kvalitetsstempel.

Varefakta-krav til barnevogne
Varefakta tester bl.a.:

  • –      Luftskifte ved brug af regnslag, der
    medfølger som ekstra udstyr.
  • –      Seleringe i barnevognskassen:
    antallet, afstanden og trækstyrke.
  • –      Farlige afstande for børn, der kravler
    ud af barnevognen, fx afstanden
    mellem barnevognskassen og stellet.
  • –      Væltestabilitet.
  • –      Bremseevne.
  • –      Vandtæthed.
  • –      Holdbarhed og styrke.
  • –      Rustbestandigheden.
  • –      Immigration af uønskede stoffer.

 

Varefakta graver dybt i dokumentationen

Loven stiller ikke krav om, at produkter til børn skal være sikkerhedstestet. Men ifølge produktsikkerhedsloven må der ikke markedsføres usikre varer. ”De fleste har en ide om, at børneprodukter er noget, som bliver kontrolleret før det må sælges. Men det er i et stort omfang ikke tilfældet.” Fastslår Jens Kristian Weidlich, akademiingeniør og souschef hos Varefakta.

Varefakta graver altid dybt ned i dokumentationen. De vil sikre, at både produktet og producenten bag er i orden. ”Er der Varefakta på et produkt, som du har brug for, så køb det. Så er du sikret fuld information, det er testet og den sikkerhedsmæssige side af sagen har vi også stukket næsen et godt stykke ned i.” Fortæller Jens Kristian Weidlich.

 

Vil du gerne vide mere om Varefakta, samt hvilke børneprodukter de har kontrolleret?

Besøg Varefaktas hjemmeside:
www.varefakta.dk/forbruger/varer-med-varefakta/boerneprodukter-med-varefakta/

 

Vidste du at:

Varefakta er en selvejende institution og unik mærkningsordning. Siden 1957 har Varefakta sat en ære i at levere præcis og
lovpligtigt information.

Varefakta udfører stikprøvekontrol på produkter med Varefakta-logo for at sikre, at produktet holder den gode standard.

Stikprøvekontrol på barnevognen har til formål at vise, om minimumskravene til vognen er opfyldt, og om der er
overensstemmelse mellem deklarationens oplysninger og vognen.

Varefakta-logoet findes på fødevarer, nonfood dagligvarer, dyrefoder, børneprodukter, cykellåse og røgalarmer.