Forstå næringsdeklarationen
Af Laura Meyhoff Petersen.
Informationerne på næringsdeklarationen er ofte det, der afgør, om en given fødevare får lov at komme med os hjem. Men hvordan skal man egentlig forstå informationerne i næringsdeklarationen?
Næringsdeklarationen er en del af den samlede varedeklaration. En næringsdeklaration på en fødevare giver oplysninger om fødevarens indhold af energi og næringsstoffer.
Det er obligatorisk at næringsdeklarere færdigpakkede fødevarer. Næringsdeklarationer blev – med få undtagelser – obligatoriske på alle færdigpakkede fødevarer fra december 2016. Reglerne for næringsdeklaration på fødevarer er fastsat i fødevareinformationsforordningen (Forordning (EU) nr. 1169/2011)[1].
NÆRINGSDEKLARATIONENS OPBYGNING
I næringsdeklarationen står energiindholdet (kJ/kcal) først, og derefter kommer den obligatoriske angivelse af næringsstofferne; fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrat, sukkerarter, protein og salt.
Indholdet af den obligatoriske næringsdeklaration må kun suppleres med oplysning om mængden af et eller flere af følgende elementer; enkeltumættede fedtsyrer, flerumættede fedtsyrer, polyoler, stivelse, kostfibre, vitaminer og mineraler.
Oplysningerne skal altid gives pr. 100 g eller pr. 100 ml af en fødevare. På den måde kan du sammenligne energi- og næringsindholdet i forskellige fødevarer uafhængigt af varens vægt.
Husk i samme omgang at forskellige produkter ofte vejer mere eller mindre end 100 g. For eksempel indeholder en pose chips på 180 g næsten dobbelt så mange kalorier, som der står på posen, da kalorieindholdet kun er oplyst pr. 100 g. Så spiser du hele posen, skal du gange posens kalorieindhold med ca. to, hvis du gerne vil vide, hvor mange kalorier du reelt har fået.
Som supplement til den obligatoriske næringsdeklaration kan mængden af næringsstoffer også angives pr. portion eller pr. forbrugsenhed.
Næringsdeklarationen skal som udgangspunkt angives i tabelformat med tallene under hinanden. Kun hvis pladsen ikke er tilstrækkelig, kan næringsdeklarationen opstilles i linjeformat.
FØDEVARER SKAL SOM UDGANGSPUNKT HAVE EN NÆRINGSDEKLARATION – MEN DER FINDES UNDTAGELSER
Følgende fødevarer skal ikke næringsdeklareres:
- fødevarer, der udbydes til den endelige forbruger og til storkøkkener uden at være færdigpakkede
- fødevarer, der pakkes på salgsstedet på køberens anmodning
- fødevarer, der er færdigpakkede med henblik på direkte salg
- drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol
- fødevarer, som er angivet i fødevareinformationsforordningens bilag V. Dette gælder bl.a. krydderurter, krydderier, salt, aromaer, tilsætningsstoffer, gær og tyggegummi. Næringsdeklaration er dog ikke undtaget, hvis der anvendes en ernærings- eller sundhedsanprisning som fx ”højt fiberindhold” eller ”Sukkerfrit tyggegummi bidrager til at neutralisere plaksyrer” på disse fødevarer[1].
Kilder
1. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX%3A32011R1169
Du kan læse mere om:
Op imod halvdelen af de cykellåse Varefakta modtager, bliver mødt af en nedadvendt tommelfinger. Kvaliteten er så ringe, at det ville være spild af penge at gennemføre en egentlig test.
For vaske-, rengørings- og opvaskemidler er der ikke krav om fuld deklaration i lovgivningen. Her vil man som oftest se, at indholdstofferne i produktet er oplyst i overordnede ingrediensgrupper, som f.eks. ’nonioniske tensider’ eller ’zeoliter’.
Tilsætningsstoffer er naturlige eller kemisk fremstillede stoffer med forskellige funktioner. Stofferne bruges for at bevare, tilføre eller ændre egenskaber ved fødevarer.
