Hvad betyder BOB og BGB?

Af Stinne Steimle Madsen

I forbindelse med din indkøbstur er du måske stødt på disse mærker, i forkortet tale hedder de BOB og BGB. Begge mærker bæres af fødevarer eller landbrugsprodukter, som har særlige kvaliteter og traditioner. Mærkerne er en del af EU’s kvalitetsordninger og du kan derfor også finde fødevarer med BOB og BGB, når du handler i udlandet.

BOB - Beskyttet oprindelsesbetegnelse

Er en vare mærket med ”Beskyttet oprindelsesbetegnelse” (BOB) betyder det at produktet produceres i et geografisk område, som er er anerkendt og særlig for produktet. Råvarer og produktionsmetoden skal altså stamme for det bestemte geografiske område. Det vil sige at det, som gør produktet særligt, er knyttet til dets geografiske oprindelse.  Eksempel på en fødevare, som kan mærkes med ”BOB” er den italienske parmaskinke, Prosciutto di Parma, som skal produceres i Parma (1).

BGB - Beskyttet geografisk betegnelse

Er en vare mærket med beskyttet geografisk betegnelse (BGB) produceres produktet i et bestemt geografisk område, som giver produktet et særligt omdømme eller kvalitet. I modsætningen til BOB behøver de anvendte ingredienser til fremstillingen ikke nødvendigvis at komme fra det pågældende område.[1] Eksempler på fødevarer, som er mærket med ”BGB” er Danbo ost, som skal fremstilles i Danmark, samt Lammefjordsgulerødder som skal dyrkes og forarbejdes ved Lammefjorden (2),(3).

Du kan læse mere om:

soroush-karimi-igHY7CFa-dI-unsplash
Det skal du vide før du køber ny cykellås
Hvordan sikrer du din cykel bedst muligt og hvad skal du gå efter, når du køber en lås til din cykel? Det giver Varefakta vores bud på her.
FAREMÆRKNING
Faremærkning

Har du styr på de forskellige faresymboler?

Undgå ulykker – vend beholderen om og læs varedeklarationen.

Father wiping daughter's nose with handkerchief. Sick little girl with cold and flu standing outdoors. Preschooler sneezing, coughing, having runny red nose. Autumn street background
Nonfood dagligvarer

Er din nonfood dagligvare mærket med Varefaktas mærke, så er du sikret, at lovgivningen er overholdt og at produktet kan anvendes i praksis.