Frugt og grøntsager - hvad betyder ordene?

Forklaring på ord og begreber i Varefaktas deklarationer

Ikke ret mange frugter og grøntsager skal mærkes på samme måde som andre færdigpakkede fødevarer. Der kræves ingen ingrediensangivelse frisk frugt og grøntsager, der ikke er skrællet, snittet eller på anden måde forarbejdet[1].

Friske frugter og grøntsager skal ikke holdbarhedsmærkes. Mærkningen af de fleste færdigpakkede friske frugter og grøntsager skal følge en generel handelsnorm dvs. at de skal mærkes med oprindelsesland, nettovægt, og pakkevirksomhed eller afsender[2].

Der er særlige handelsnormer og mærkningskrav til ti arter af frugt og grønsager. Det gælder æbler, citrusfrugter, kiwifrugter, hovedsalat (kruset endivie og bredbladet endivie), ferskner/nektariner, pærer, jordbær, sød peber, spisedruer og tomater[3].

Her gælder udover mærkning med oprindelse og pakkevirksomhed eller afsender, at der skal mærkes med oplysninger om art, klasse, størrelsessortering for nogle af arterne, sort eller handelstype for nogle af arterne og citrusfrugter skal mærkes med overfladebehandling[4].

Blåbær

Betegnelsen ”blåbær” må bruges om både almindelig blåbær (Vaccinium myrtillus L), amerikansk blåbær (Vaccinium corymbosum L) og mosebøllebær (Vaccinium uliginosum L). Almindelige blåbær har blåt frugtkød, mens amerikanske blåbær, også kaldet storfrugtede blåbær, har lyst frugtkød. Mosebøllebær har lyst frugtkød og dyrkes ikke til salg, men kan findes i naturen. Det er primært amerikanske blåbær, man kan købe i butikkerne, mens almindelige blåbær kan købes på frost[5].

Bønner

Bønner findes både som friske og som tørrede frø fra bælgfrugt. Bønner har et naturligt højt indhold af protein (20-25 %) og er vitaminrige bl.a. C-vitamin. Der findes mange forskellige typer bønner, hvoraf nogle spises friske, mens andre findes som tørrede bønner, der først skal udblødes 10-12 timer og koges for at nedbryde det naturlige indhold af lektiner, som er giftige[6].

Citronsaft

Et produkt, hvor saften fra citronen presses ud af frugten og ikke udsættes for en koncentreringsproces.  Frugtsaft kan også betegnes frugtjuice, det vil sige at citronsaft og citronjuice er det samme[7].

Edamamebønner

Er grønne sojabønner, der både findes i bælg og som pillede, blancherede bønner på frost. Edamamebønner er umodne sojabønner[8].

Gojibær

Gojibær er små tørrede bær fra planten bukketorn[9]. Gojibær ligner små orangerøde rosiner og smager af en krydsning mellem tørrede tranebær og kirsebær. De er rige på C-vitamin[10].

Grønne bønner

Friske bønner, hvor både bælg og frø kan spises efter kogning[11].

Grønne bønner går også under navnet Haricot Verts, som er betegnelsen for de nye, spæde bønner[12]. Haricots vets inddeles i tre kategorier efter deres størrelse. Jo mindre, jo finere.

Hampefrø

Har en nøddeagtig smag og er velegnede til at bruge i bagværk[13]. Hampefrø har et højt indhold af fedtsyrer og er en god kilde til bl.a. omega-3 og -6 fedtsyrer[14]. Hampefrø er ikke euforiserende. Børn under 4 år frarådes at indtage hampebaserede fødevarer[15].

Karotter

Små gulerødder med kugleformet opsvulmet rod[16].

Kikærter

Modne, tørrede frø af garbazobønner. Kikærter har et naturligt højt indhold af protein (25-30 %). Kikærter indeholder små mængder lectiner. Udblødes i vand før brug og koges. Bruges i salater, supper og pureret form i for eksempel hummus og falafel

Krydderier

Er stoffer, der tilsættes madretter og drikkevarer i små mængder for at give en smagsmæssig effekt. Krydderier er tørrede plantedele fx tørrede krydderurter, bark, jordstængler, frugter, blomster eller frø[17].

Krydderurter

Krydderurter kan være tørrede, friske eller IQS (Individual Quick Freezing). I tørret tilstand betegnes krydderurter som krydderi[18].

Lektiner

Er giftstoffer, der findes i alle former for bønner. Mange tørrede bønner indeholder et højt indhold af lektin. Lektinerne nedbrydes ved iblødsætning og ødelægges helt ved kogning. Tørrede bønner skal lægges i blød i 10-12 timer og koges 30 min. Friske bønner fx haricots vert skal blot koges 5-10 min.[19].

Loppefrøskaller

Er skallerne fra frøene på planten psyllium. Loppefrøskaller findes også som kosttilskud, der bidrager til normal tarmfunktion. Loppefrøskaller har et højt fiberindhold (op til 88 g/ 100 g). Loppefrøskaller kan også bruges i madlavningen i fx bagværk[20].

Linser

Der findes forskellige typer linser bl.a. grønne, røde og sorte linser. Linser har et højt indhold af protien (ca. 24%) og er gode til vegetarretter. Linser skal koges før brug, men behøver ikke lægges i blød[21].

Spirede bønner, kerner og kikærter

De tørrede kikærter, hvedekerner og bønner fx azukibønner, skylles, lægges i blød og “vandes” til spiringen begynder. Spiringen stoppes, når spirerne er helt små og bønnerne/kernerne/kikærterne kan bruges i salater. Ikke alle bønner eller kerner er velegnede til at spire pga. deres høje indhold af lektiner. Azukibønner indeholder kun små mængder lektiner[22]. De spirede kikærter skal have et kort opkog 3-5 min for at nedbryde den sidste rest af lektiner[23].

Tomatkoncentrat

Tomatkoncentrat er lavet af tomatkødet fra modne, røde tomater, hvor skind, kerner og andre hårde dele er siet fra. Tomatkoncentrat kan være tilsat salt og krydderier. Tørstofindholdet skal være min. 8 %, men det må ikke være på pulver eller flageform. Hvis tomatkoncentrat indeholder mellem 8 og 24 % tørstof kan angives som tomatpure. Tomatkoncentrat, der indeholder min. 24 % tørstof kan angives som tomatpasta[24].

Quinoa

Små proteinrige frø, der kan koges og bruges som alternativ til ris, couscous eller bulgur[25].

[1] Mærkningsvejledningen

[2] Mærkningsvejledningen

[3] Mærkningsvejledningen

[4] Mærkningsvejledningen

[5] www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon

[6] Den store danske, www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/kend_kemien/Sider/Specifikke-foedevarer.aspx

[7] Fødevarestyrelsen: Vejledning om frugtsaft, februar 2016

[8] www.lf.dk

[9] www.foedevarestyrelsen.dk

[10] https://samvirke.dk/artikler/gojibaer-sunde-eller-opreklamerede

[11] www.foedevarestyrelsen.dk

[12] Sæson

[13] Madensverden

[14] USDA FoodData Central

[15] www.foedevarestyrelsen.dk

[16] Den store danske

[17] Den store danske

[18] Den Store Danske

[19] Bispebjerg Hospital – giftlinjen

[20] https://www.matas.dk/stories-loppefroeskaller

[21] FVST, Den store danske.

[22] Bispebjerg Hospital – giftlinjen

[23] Samvirke

[24] Codex Standard for processed tomato concentrates

[25] Gastronomisk leksikon

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret!

Når du tilmelder dig nyheder fra Varefakta, giver du samtykke til at modtage artikler, gode råd, guides samt tips og tricks til forbrugerprodukter, som kan hjælpe dig til at foretage trygge indkøb i din hverdag.

Varefakta passer godt på dine personoplysninger, og vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med den gældende databeskyttelsesforordning og databeskyttelseslov. Du kan læse mere om vores databehandling og dine rettigheder i vores privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.