Varefakta insights Juni 2021

Sommeren er endelig over os og Varefaktas hverdag ligner efterhånden den hverdag vi kendte inden at Covid-19 ramte Danmark og resten af verden. Covid-19-pandemien satte en midlertidig stopper for mange af vores sædvanlige aktiviteter og initiativer, men vores arbejde med mærkning af dagligvareprodukter samt kontrol af disse har vi udført gennem hele perioden. Vi har også haft mulighed for at søsætte en række nye projekter – bl.a. har vi revideret og udarbejdet nye forskrifter og indgået i nye partnerskaber.
 
De fleste af Varefaktas medarbejdere har efterhånden skiftet hjemmearbejdspladsen ud med kontorpladsen i Glostrup – til stor glæde og motivation for os alle. Vi har under hele hjemmearbejdsperioden haft fokus på, at arbejdsmiljøet skulle være i top, på trods af, at vi har været hver for sig. Varefakta har derfor ad to omgange, deltaget i den landsdækkende Tæl Skridt kampagne, der afholdes af Dansk Idrætforbund. Kampagnen sætter fokus på, at få mere bevægelse ind i en stillesiddende hjemmearbejdsdag – sammen med sine kollegaer – og hver for sig! Det har bidraget til socialt samvær, sundere vaner og lidt venlig konkurrence i arbejdsdagen. Efterfølgende har vi indført en ugentlig fælles gåtur og forsøger så vidt muligt at afholde møder gående.
DanskVarefakta_28-10-20_28975

Hvad er vigtigt for dig som forbruger, når du køber ind?

Hos Varefakta har vi en vision om, at alle forbrugere er tilstrækkeligt og korrekt oplyste, når de køber forbrugerprodukter. – At alle forbrugere har mulighed for at købe produkter, der bliver kontrolleret af en tredjepart og at det er let for den enkelte at træffe et sikkert og bæredygtigt valg af forbrugerprodukter.
 
En netop gennemført YouGov-undersøgelse (februar 2021), foretaget på vegne af Varefakta viser, at forbrugerne ønsker tydelige og informative varedeklarationer.
  • For 8 ud af 10 er det vigtigt, at varedeklarationen er tydelig og informativ. 
  • 3 ud af 10 undlader at købe en vare, hvis der er tvivl om varedeklarationen. Den korrekte og informative varedeklaration giver altså god forbrugeroplysning i købsøjeblikket – og dermed direkte effekt på forbrugerens køb.
  • 4 ud af 10 forbrugere er villige til at betale mere for en vare, der er mærket og kontrolleret af Varefakta
  • Mindst 46 % af de adspurgte mener, at en Varefakta-mærket deklaration giver dem mere tryghed i købsøjeblikket.

Varefakta stiller krav til kosttilskud

Som forbruger kan det være svært at gennemskue markedet af kosttilskud, som man køber til sig selv og sin familie.
Hos Varefakta ønsker vi, at stille krav til kosttilskud. Derfor er vi ved at lægge sidste hånd på en forskrift for Varefakta-mærket kosttilskud.
Varer, der bærer Varefaktas mærke har typisk krav, der går ud over lovgivningen – som vi kalder forskrifter. Forskrifter er hermed mere strikse end lovgivningen.
I forskriften for Varefakta-mærket kosttilskud stiller vi bl.a. følgende krav:
– krav til indhold.
– råd om indtag.
– krav om spormærkning.
– stikprøvekontrol af varen.

Varefaktas forskrift for kosttilskud er pt. i høring. – Du kan deltage i høringsprocessen på vores hjemmeside, hvor du kan give din mening til kende om forskriften og dens krav.

man-with-sport-nutrition-picture-id672627592

Croissant Talk

Hos Varefakta afholder vi som noget nyt Croissant Talk en gang om måneden. Her indbyder vi detailbranchen til faglige oplæg og netværk om alt fra mærkning af kosttilskud, dyrefoder og nonfood dagligvarer til anprisninger på fødevarer, Varefaktas stikprøvekontrol samt hjælp til oprindelsesmærkning.

Du kan læse mere om Varefaktas Croissant talks her.

Nyt bestyrelsesmedlem

Lotte Højbo Liebst indtrådte d. 19. januar 2021 i Varefaktas bestyrelse. Lotte arbejder som Director, Group Marketing & Digital hos Louis Poulsen.
Af relevant erfaring har Lotte mere end 10 års erfaring med Digitalisering, IT, Marketing & CRM, Strategisk, “corporate Entrepreneurship” og BtC/BtB E-commerce.
Til bestyrelsarbejdet bidrager Lotte med sparring og samarbejde omkring udvikling af en digital organisation, et digitalt møde med kunder, infrastruktur, online udvikling, salg og markedsføring.
 
Du kan læse om Lottes’ motivation og baggrund for at være en del af Varefakta bestyrelse her.
640c584ec37e4ecd70b5

Del

Del på facebook
Del på linkedin