Varefakta søger administrativ medarbejder/blæksprutte
Varefakta er en selvejende institution, hvis hovedopgaver er at udarbejde varedeklarationer og gennemføre løbende kontrol af forbrugerprodukter. Varefakta er en mindre arbejdsplads i vækst, hvor tryghed er et nøgleord i det daglige arbejde. Alle har et stort ansvar og stor medindflydelse. I Varefakta har vi krav om høj kvalitet og det bedst mulige serviceniveau.
Om jobbet
Vi søger en fleksibel, positiv og energisk person, der har gode samarbejdsevner og trives med varierende arbejdsopgaver. Opgaverne spænder lige fra oprettelse af sager og opdatering af hjemmesiden til at ordne køkkenet og vande planter.
Du skal have lyst til at indgå i et team, der skal sikre smidig drift og koordinere den praktiske hverdag i Varefakta.

Arbejdsopgaver
- Oprette sager
- Arkivering digitalt såvel som fysisk
- Opdatere hjemmesiden
- Besvare telefonopkald
- Kundekontakt per mail og telefon
- Indkøb af kontorartikler, mødeforplejning mv
- Ordne køkkenet (tømme opvaskemaskine, rengøre kaffemaskine)
- Modtage pakker og fordele post
Kvalifikationer
Det er vigtigt, at du er perfekt i dansk og gerne engelsk, skriftligt såvel som mundtligt. Erfaring med WordPress, Office-pakken eller lignende.
Som person er du mødestabil, serviceminded og pligtopfyldende, og så har du ordenssans. Du skal kunne lide at have travlt og trives i et tæt og dialogbaseret miljø. Vi lægger samtidig stor vægt på, at du er venlig og hjælpsom i dagligdagen, så Varefaktas samlede mål opnås.
Yderligere oplysninger
Ring til Administrativ koordinator Anne van Leenen , tlf. 46 30 45 00 eller se mere på varefakta.dk.
Arbejdstid
30 og 37 timer pr. uge ekskl. frokost. Vi har flextid.
Løn
Aftales.
Tiltrædelse
Snarest muligt.
Ansøgningsfrist
Onsdag den 22. maj. Vi afholder samtaler mandag den 27. maj 2019
Arbejdssted
Varefakta, Københavnsvej 106 H-3, 4000 Roskilde.
Varefakta
Varefakta varetager hensynet til forbrugersikkerhed herunder detailhandlens behov for juridisk korrekt mærkning i forhold til et ofte kompliceret regelsæt. Dette arbejde udføres for en bred kundekreds af producenter, leverandører og i detailhandlen i Danmark og i udlandet. Deklarationerne udarbejdes på basis af tekniske specifikationer og testrapporter i henhold til lovgivningen og Varefaktas forskrifter på området. Desuden rådgiver Varefakta sine kunder om lovgivning af betydning for mærkning. Vi er 23 personer i Varefakta.