Varefakta har siden 2021 været medlem af Dansk Erhvervs CSR-netværk.
Gennem temamøder, information og erfaringsudveksling giver netværket Varefakta input til vores eget arbejde med CSR og ansvarlighed. Vi får opdateret viden og inspiration inden for centrale CSR-emner samt mulighed for at diskutere udfordringer og problemstillinger med CSR-kolleger fra andre virksomheder på tværs af brancher. Emner, der diskuteres under netværksmøderne kan være fx være ”intern og ekstern kommunikation”, ”CSR-trends” eller ”nye veje for CSR-rapportering”.
CSR, er forkortelsen for corporate social responsibility. Begrebet dækker over virksomheders samfundsmæssige ansvar. CSR initiativer er aktiviteter, som har til formål at skabe værdi for samfundet og virksomhedens interessenter. Initiativerne kan omhandle virksomhedens arbejde med medarbejdernes vilkår, sociale vilkår, økonomiske udfordringer, klima eller miljø.
Heidi Søsted, Varefaktas administrerende direktør, uddyber her årsagen til Varefaktas deltagelse: “Varefakta deltager i netværket for at netværke med andre aktører, der arbejder med at integrere sociale hensyn i deres forretningsaktiviteter. Når jeg arbejder med sociale hensyn er det både på medarbejderniveau, men også overfor det omkringliggende samfund, natur og klima. En kontinuerlig fokus på bæredygtighed, også økonomisk, er alt afgørende for at have en sund virksomhed. Meget høj faglighed vokser heldigvis fint i et bæredygtigt miljø. Jeg leder pt. efter en ordning, der kan vise Varefaktas arbejde med bæredygtighed, eller et codex vi kan tilslutte os. Til den rejse er Dansk Erhvervs CSR-netværk et godt sted at være“.
Varefakta arbejder aktivt med at indgå i relevante partnerskaber. Læs mere om de partnerskaber Varefakta indgår i her.