Varefaktas nyhedsbrev opdeles i 2 – et forbrugerrettet og et erhvervsrettet.

Nyhedsbreve fra Varefakta har hidtil indeholdt både forbrugerrettede nyheder samt erhvervsrettede nyheder. Fremadrettet vil nyhederne være opdelt i to forskellige nyhedsbreve:

– et forbrugerrettet nyhedsbrev, som udkommer 4 gange årligt og
– et erhvervsrettet nyhedsbrev, som vil udkomme cirka 1 gang om måneden.

Opdelingen i to nyhedsbreve skyldes et ønske om at målrette nyhedsbrevene endnu mere til vores modtagere. På denne måde kan vi nå bredere ud med nyheder om Varefakta-mærket og mærkning af forbrugerrettede produkter, end det er muligt med kun et enkelt nyhedsbrev, hvis omfanget fortsat skal være overskueligt for modtageren.

Meget af indholdet i de forbrugerrettede nyhedsbreve vil også være interessant for mange virksomheder, så vi lægger ikke op til et enten-eller-valg. Men vi giver nu vores modtagere mulighed for selv at vælge til og fra – og for at læse nyheder, der er mere tematisk samlet end hidtil. Du kan derfor sagtens tilmelde dig begge nyhedsbreve.

For fortsat at modtage nyheder fra Varefakta, hvad enten det er forbrugerrettede eller erhvervsrettede, så er det vigtigt, at du tilmelder dig på ny, da du ellers ikke længere vil modtage nyheder fra os!

I det forbrugerrettede nyhedsbrev vil du modtage artikler, gode råd, guides samt tips og tricks til forbrugerprodukter, som kan hjælpe dig til at foretage trygge indkøb i din hverdag.
Tilmeld dig Varefaktas forbrugerrettede nyhedsbrev.

I det virksomhedsrettede nyhedsbrev ”Varefakta Insights” får du faglig viden og nyheder vedr. mærkning af forbrugerprodukter, samt information om Varefaktas services, kurser og Croissant Talks.
Tilmeld dig Varefaktas erhvervsrettede nyhedsbrev.

Vi håber, at du vil følge med os og tilmelde dig vores nye målrettede nyhedsbreve!

Del

Del på facebook
Del på linkedin