1 week siden

Velkommen til Varefaktas nye fødevarekonsulent Sussie

Sussie Hjorth Hansen er uddannet diplomingeniør i Kemi og Bioteknologi, og senere civilingeniør (cand. polyt.) i fødevareteknologi fra DTU (Danmarks Tekniske Universitet).

Sussie kommer fra en stilling hos måltidskasseudbyderen Hellofresh Nordics. Her arbejdede Sussie som kvalitetsansvarlig for det nordiske marked, hvor hun bl.a. kvalitetstjekkede opskrifter og mærkning.

Hos Varefakta skal Sussie udarbejde varedeklarationer i henhold til EU- og national fødevarelovgivning, samt Varefaktas egne forskrifter. Herudover skal hun rådgive Varefaktas kunder om korrekt mærkning og foretage stikprøvekontrol af Varefakta-mærkede fødevarer.

Varefakta_20-10-20209026

Vi har spurgt Sussie om, hvad hun forestiller sig, at hun kan bidrage med hos Varefakta, hvortil hun svarede: 

”Jeg bidrager med et godt kendskab til mærkning af en bred vifte af færdigpakkede fødevarer og erfaring med dialogbaseret kvalitetssikring. Jeg er derudover undersøgende, detaljeorienteret og smilende.”

”Jeg søgte stillingen hos Varefakta fordi Varefaktas kerneværdier er tryghed og korrekthed. Herudover synes jeg godt om Varefaktas store engagement i projekter, der fokuserer på både erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner samt Varefaktas store interne fokus på nørderi og faglig sparring.”

Sussie kan kontaktes på e-mail shh@varefakta.dk