Bag om mærkerne

Her finder du et udsnit af de mange mærker, der findes på varerne i supermarkederne, i håb om, at det kan give et overblik over, hvad mærkerne egentlig betyder, og hvad de kan bruges til.

Bag om mærkerne

Nedenfor finder du et udsnit af de mange mærker, der findes på varerne i supermarkederne, i håb om, at det kan give et overblik over, hvad mærkerne egentlig betyder, og hvad de kan bruges til.

Varefakta-mærket

Varefakta-ordningen er frivillig, og er en garanti for, at varen indeholder det, som står angivet på deklarationen. Logoet sikrer, at deklarationen kan markedsføres og sælges i overensstemmelse med gældende national lovgivning samt EU-lovgivning samt Varefaktas særkrav. Samtidig fører Varefakta uvildig stikprøvekontrol af både fødevarer og nonfood produkter der bærer Varefakta-logoet. Dette skal sikre, at varen altid er i overensstemmelse med varens deklaration.

Nøglehulsmærket

Nøglehulsmærket er Miljø- og Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke. Mærket skal få forbrugerne til at vælge de sundere alternativer inden for en række fødevarekategorier. Varer med Nøglehulsmærket skal opfylde krav med hensyn til indholdet af fedt, sukker, fuldkorn og salt. Kun fødevarer, som bidrager til en sund og varieret kost, kan mærkes med nøglehullet.
Nøglehulsmærket er et frivilligt dansk, norsk, svensk og islandsk ernæringsmærke, og brugen af det i Danmark kontrolleres af Fødevarestyrelsen.

Fuldkornslogo

I 2007 gik erhvervslivet, myndigheder og ngo’er sammen om en målrettet indsats, der skulle få danskerne til at spise mere fuldkorn. Samarbejdet blev formaliseret i Fuldkornspartnerskabet, der varetager det orange fuldkornslogo.
Logoet viser, at der er meget fuldkorn i varen. Samtidig er der krav til indholdet af fedt, sukker, salt og kostfibre.

Ø-mærket

Det røde Ø-mærke med teksten “Statskontrolleret økologisk” fortæller, at det er de danske myndigheder, der har ført kontrol med den gård eller den virksomhed, der sidst har forarbejdet, pakket eller mærket et økologisk produkt.
Mærket kan sættes på økologiske fødevarer, hvis de danske regler for økologi er overholdt. Reglerne betyder blandt andet, at der er brugt færre sprøjtemidler ved dyrkningen, og at der kun må bruges et begrænset antal tilsætningsstoffer ved fremstillingen af en økologisk vare. Varerne bliver løbende kontrolleret af de danske fødevaremyndigheder for at se, om de lever op til kravene. Ø-mærket må også påsættes økologiske fødevarer fra udlandet, hvis påsætningen af mærket sker i Danmark under de danske myndigheders kontrol, da de danske myndigheder ikke fører kontrol i andre lande.

EU’s økologimærke

I EU er der fælles regler for økologi. Derfor findes der et særligt EU-økologimærke, som også kan bruges af for eksempel danske producenter. Mærket garanterer, at EU’s regler for økologisk produktion er overholdt. Økologiske varer må altså gerne have andre økologi-mærker, der hører hjemme i de forskellige lande. Man kan derfor tit købe økologiske varer, der både har EU’s økologimærke og det danske røde Ø-mærke.
De nationale myndigheder skal løbende kontrollere, at kravene overholdes. I Danmark varetages kontrollen af økologiske fødevarer af Fødevarestyrelsen.

Rainforest Alliance

Rainforest Alliance-mærket er et internationalt miljømærke. Mærket fortæller, at der, når varen bliver produceret, bliver taget hensyn til miljø og bæredygtighed. Rainforest Alliance’s mission er at bevare biodiversiteten og sikre bæredygtige levevilkår ved at omdanne arealanvendelse, forretningspraksis og forbrugeradfærd, samt sikre bedre sociale vilkår for fattige bønder i ulande. Mærket sidder typisk på varer, der bliver produceret i regnskovsområder. Det kunne for eksempel være på bananer, kakao, chokolade, te og kaffe.

Fairtrade

Mærket er et internationalt mærke for fair trade, hvilket betyder retfærdig handel. Ideen bag mærket er, at de der producerer varen, får en fair mindstepris, og har gode arbejdsforhold.

 

Identifikationsmærke

Det ovale identifikationsmærket er ikke en del af forbrugermærkningen, men gør det muligt, at spore varen tilbage til den virksomhed der har produceret eller pakket varen. Bogstaverne og tallet er slagteriernes og mejeriernes “nummerplade”.

Dyrevelfærdsmærket

Når forbrugerne vælger kød- eller mejeriprodukter med et dyrevelfærdsmærke, kan de være med til at skabe bedre dyrevelfærd for flere danske landbrugsdyr. Det statslige dyrevelfærdsmærke stiller nemlig krav til dyrevelfærden, der er væsentligt strengere end dansk og europæisk lovgivning.
Ordningen indeholder en række krav til produktionen, både i stalden, under transporten og på slagteriet og mærket er underlagt statslig kontrol.

MSC-mærket

MSC står for Marine Stewardship Council. MSC er en uafhængig organisation, som arbejder for at bevare det naturlige havmiljø og sikre de vilde fiskebestande.
Fiskeproducenter kan bruge mærket, når fangsten lever op til mærkets regler for miljøvenligt og bæredygtigt fiskeri.

GDA-mærke

GDA står for Guideline Daily Amount og viser, hvor stor en procentdel af salt, sukker, fedt, mættet fedt og energi der er i produktet i forhold til det vejledende daglige indtag. GDA er udviklet af den europæiske fødevareindustri sammen med ernæringseksperter.

Forskellen på GDA og den traditionelle næringsdeklaration er, at GDA opgives per portion og ikke pr. 100 gram/100 ml. Portionsstørrelsen fastsættes af producenten. Samtidig viser GDA, hvor stor en procentdel den angivne portion er i forhold til det daglige behov hos en kvinde med moderat energibehov (2000 kcal) dagligt.

e – mærket

På nogle færdigpakkede fødevarer, kan man se et “℮” i forbindelse med nettovægten. Det betyder, at producenten frivilligt har bedt om at få kontrolleret, at varen indeholder den mængde, der er angivet på pakken.

RSPO

RSPO-certificering sikrer, at etableringen af oliepalmeplantager sker på en miljømæssig og socialt ansvarlig måde. RSPO pålægger virksomhederne at minimere de negative virkninger som palmeolieplantagerne ellers har på natur, miljø og mennesker.
Et af de vigtigste RSPO-kriterier er, at man ikke må rydde primære og urørte skove, områder, der indeholder betydelige koncentrationer af biodiversitet (f.eks. truede dyrearter), skrøbelige økosystemer og områder, som er fundamentale for at møde basale eller traditionelle kulturelle behov i lokalsamfundet fx bevaringsværdige områder.

Den blå krans

Astma- og allergimærket findes på bl.a. personligpleje-produkter, vaske- og rengøringsmidler, bleer og maling. Mærket sætter fokus på kontaktallergi, og stiller krav til, at der ikke må være fx parfume eller andre indholdsstoffer, som man ved har en særlig risiko for at give hudallergi, i produkterne.

Svanemærket

Svanemærket er det officielle miljømærke i hele Norden. Svanemærket garanterer, at produkter der bærer mærket, er blandt de mest miljøvenlige på markedet. Målet med Svanemærket er at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. Derfor ser Svanemærket på det, man kalder livscyklus. Det vil sige på hele produktets rejse og de miljøproblemer, der opstår undervejs – for at beskytte både mennesker, miljø og jordens ressourcer. Alle indholdsstoffers livscyklus bliver analyseret ud fra, hvor meget de belaster miljøet i deres levetid.

Blomsten

Blomsten er den europæiske pendant til det nordiske svanemærke, og kriterierne er i store træk de samme. EU Blomsten er producentens dokumentation for, at der er taget hensyn til miljøet under produktionen. Ved at regulere hvilken kemi der må benyttes i produkter mærket med Blomsten, sættes forbrugerens sundhed også i fokus. Kriterierne til EU Blomsten laves og reguleres af Europa kommissionen, mens certificeringen godkendes og udstedes af Miljømærkning Danmark.

Glas og gaffel

Glas- og gaffelsymbolet betyder, at den ansvarlige virksomhed har vurderet, at den emballage eller genstand, som symbolet er sat på, opfylder kravene til fødevarekontaktmaterialer. Glas og gaffelsymbolet kan typisk ikke stå alene. Det er vigtigt, at der også er en brugsanvisning der angiver, hvad materialet kan anvendes til i form af typer af fødevarer, kontakttid og -temperatur. Hvis der ikke er en brugsanvisning, der begrænser anvendelsesområdet, så betyder glas og gaffelmærket, at fødevarekontaktmaterialet kan bruges til alle typer af fødevarer og temperaturer.

CE-mærket

Legetøj, maskiner og elektriske apparater er alle eksempler på produkter, der skal CE-mærkes. Fælles for dem er, at de hører under et af de direktiver, som EU har vedtaget CE-mærkning for. Under hvert produktdirektiv er der en række produktgrupper, fx er hejse- og løftetilbehør en produktgruppe under maskindirektivet. Produktgrupperne i direktiverne er udvalgt for at have særligt fokus på sikkerhed, sundhed og miljøet. Det er kun produkter, der markedsføres eller ibrugtages inden for EU, der skal CE-mærkes.

Genbrugsmærket

Mærket anbringes på produkter, der enten er lavet af genbrugsmateriale eller kan genbruges helt eller delvist. Genbrugssymbolet indikerer samtidig, at materialet kan indsamles til genanvendelse. Der findes ikke en uafhængig kontrolinstans af symbolet.

FSC-mærket

FSC er en international mærkeordning for træ og træprodukter, herunder også papir. FSC står for Forest Stewardship Council. Køber du produkter med et FSC-mærke på, så ved du, at træet kommer fra en FSC-skov. Det vil sige en skov, hvor man ikke må fælde mere træ, end skoven kan nå at reproducere (genskabe). FSC er en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn.