Fisk – hvad betyder ordene?

Bløddyr

Hvirvelløse dyr der ofte har en kalkholdig skal. Eksempler er musling, snegl og blæksprutte[1].


Dybfrossen

Betyder at produktet uafbrudt har holdt en temperatur på -18 ºC eller derunder[3].


Fangstområde (FAO-område)

En opdeling af verdenshavene i områder, der anvendes til at beskrive hvor fiskene er fanget. Det er obligatorisk at angive det på visse fiskevarer og akvakulturvarer (fisk og skaldyr)[4].


Fiskeartens handelsbetegnelse

Det officielle danske navn for arten[5].


Latinsk navn (videnskabeligt navn)

Visse fiskevarer og akvakulturprodukter skal tilføjes det latinske navn for arten[6].


Helkonserves

Fødevarer der pakkes i hermetisk tætlukket emballage, og varmebehandles til over 110 °C. Dette sikrer en lang holdbarhed ved stuetemperatur[7].


Halvkonserves

Fødevarer der pakkes i hermetisk tætlukket emballage, og varmebehandles ved cirka 75 °C. Holdbarheden er begrænset i forhold til helkonserves, og produktet skal opbevares på køl[8].


Isglaseret

Indholdet er overtrukket med et beskyttende islag, ved dypning i vand f.eks. løsfrosne rejer[9].


Krebsdyr

Leddyr med to par antenner[10]. Eksempler er krabber og krebs. Krebsdyr er et allergen[11].


Omega-3 fedtsyrer

En gruppe af flerumættede fedtsyrer, der skal tilføres via kosten. Kilde til omega 3 fedtsyrer er fede fisk som fx makrel, sild og laks[12].


Optøet

Hvis produktet har været frosset og sælges optøet, skal dette angives[13].


Røget fisk

Betyder at fisken er behandlet med røg. Der findes både kold- og varmrøgning, hvilket adskiller sig ved temperaturen[14].


Saltet fisk

En måde at konservere fisk på og samtidig ændre smag og konsistens[15].


Sammensat fisk

Fiskevarer der kan give indtryk af at være fremstillet af et helt stykke fisk, men består af forskellige stykker sat sammen ved hjælp af andre ingredienser, skal i varebetegnelsen forsynes med angivelsen ”Sammensat af stykker af fisk”[16].


Produktionsmetode

På visse fiskevarer skal det fremgå af mærkningen om produktionsmetoden er saltvandsfiskeri, ferskvandsfiskeri eller opdræt. Fx ” Fanget i det nordøstlige Atlanterhav”, ”Fanget i ferskvand i Arresø i Danmark”, eller ”Opdrættet i Norge”[17].


Fiskeredskab

På visse fiskevarer, skal der angives den fiskeredskabskategori der er brugt til fangsten. Det kan fx være vod, trawl eller garn[18].


MSC logo

Logoet kan findes på vilde fisk der er certificeret af en tredjeparts certificerings organisation efter MSC’s fiskemiljøstandard for bæredygtigt fiskeri[19].


ASC logo

Logoet kan findes på opdrættet fisk, der er certificeret bæredygtigt[20].


Parasitter

Snyltere, der kan overføres fra fødevarer til kroppen. Rå fisk der anvendes til sushi, skal have været nedfrosset mindst et døgn før anvendelse. Formålet er at slå eventuelle parasitter ihjel[21].


Havbrug

Opdræt af fisk i havet ved hjælp af store cirkulære net der er forankret til havbunden[22].


Ferskvandsdambrug

Opdræt af fisk i anlæg hvor der anvendes ferskvand med afløb til vandløb, sø eller havet[23].


Tilsat vand

For fiskevarer og tilberedte fiskevarer der fremstår som en skive, portion af fisk, fiskefilet eller hel fisk skal varebetegnelsen indeholde en angivelse af forekomsten af tilsat vand, hvis det tilsatte vand er mere end 5% af produktets færdige vægt[24]. Tilsat vand til uforarbejdede fiskevarer og uforarbejdede toskallede bløddyr skal fremgå af ingredienslisten.

Kilder

1 Miljøstyrelsen: https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/bloeddyr/
2 Forordning 1169/2011 bilag II
3 Bekendtgørelse om dybfrosne fødevarer, 1194/2005 paragraf 2
4 Forordning 1379/2013 artikel 38
5 Lister med handelsnavne findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
6 Forordning 1379/2013 artikel 35
7 Gastronomisk leksikon: http://www.gastrolex.dk/content/helkonserves
8 Gastronomisk leksikon: http://www.gastrolex.dk/content/halvkonserves
9 Mærkningsvejledningen kapitel 11.6
10 Den store danske: https://denstoredanske.lex.dk/krebsdyr
11 Forordning 1169/2011 bilag II
12 Fødevarestyrelsen: https://altomkost.dk/fakta/naeringsindhold-i-maden/fedt/omega-3-fedtsyrer/
13 Forordning 1379/2013 artikel 35
14 Den store danske: https://denstoredanske.lex.dk/r%C3%B8gning
15 Den store danske: https://denstoredanske.lex.dk/saltning_-_af_f%C3%B8devarer
16 Forordning 1169/2011 Bilag VI
17 Forordning 1379/2013 artikel 35
18 Forordning 1379/2013 artikel 35
19 https://www.msc.org/dk/om-msc/er-fisk-og-skaldyr-med-msc-maerket-baeredygtige
20 https://www.asc-aqua.org/what-we-do/about-us/about-the-asc/
21 Fødevarestyrelsen: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fisk-og-fiskevarer.aspx
22 Miljøstyrelsen: https://mst.dk/erhverv/akvakultur/havbrug/
23 Miljøstyrelsen: https://mst.dk/erhverv/akvakultur/ferskvandsdambrug/introduktion-til-ferskvandsdambrug/
24 Forordning 1169/2011 Bilag VI