Alkohol
Et stof, der dannes ved gæring af sukker[1]. Drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 procent alkohol, skal være mærket med oplysning om alkoholindholdet. Alkohol bidrager med 29 kJ pr. gram[2].
Allergener
Stoffer, der kan give anledning til allergiske reaktioner hos personer, der lider af allergi over for det pågældende allergen[1].
Allergene ingredienser
Stoffer eller produkter der fremgår af bilag II til Forordning (EU) 1169/2011[1], og som skal fremhæves i mærkningen på fødevaren:
- Glutenholdige kornprodukter.
- Krebsdyr og produkter på basis af krebsdyr.
- Æg og produkter på basis af æg.
- Fisk og produkter på basis af fisk.
- Jordnødder og produkter på basis af jordnødder.
- Soja og produkter på basis af soja.
- Mælk og produkter på basis af mælk.
- Nødder.
- Selleri og produkter på basis af selleri.
- Sennep og produkter på basis af sennep.
- Sesamfrø og produkter på basis af sesamfrø.
- Svovldioxid og sulfitter i koncentrationer på over 10 mg/kg eller 10 mg/l som samlet SO2.
- Lupin og produkter på basis af lupin.
- Bløddyr og produkter på basis af bløddyr.
Animalsk
Fødevarer eller tilsætningsstoffer som stammer fra dyr, fx svinefedt[1].
Anprisning
Ethvert budskab eller fremstilling, som ikke er obligatorisk herunder billeder, grafik eller symboler som angiver eller antyder at en fødevare har særlige egenskaber[1].
Aroma
Stoffer som tilsættes fødevarer for at give (eller ændre) dets duft og/eller smag[7].
Naturlig aroma
Stoffer hvis aromagivende bestanddel alene indeholder aromastoffer, der svarer til stoffer, der er er naturligt forekommende og er identificeret i naturen[].
Røgaroma
Fremstilles af kondenseret røg ved forbrænding af træ. Røgaromaer anvendes til at genskabe røg til røgning af fødevarer, eller tilføres fødevarer ved fx spray eller påsmøring[8].
Behandlingsmetode
Hvis en fødevare har undergået en særlig behandling, som f.eks. frysetørring, koncentrering eller røgning, skal varebetegnelsen omfatte eller ledsages af oplysninger om behandlingen, hvis en undladelse af dette kan vildlede forbrugeren[9].
Bestråling
En konserveringsmetode. Bestråling kan forlænge holdbarheden på fødevarer og/eller nedsætte risikoen for fødevareforgiftninger forårsaget af mikroorganismer. Det skal fremgå af varebetegnelsen eller i ingredienslisten, hvis varen (eller ingredienser i varen) er konserveret ved bestråling. I Danmark må kun krydderier og krydderurter bestråles[].
Deklaration/varedeklaration
Oplysninger om en vares indhold og egenskaber.
DK-ØKO-100
Kontrolkodenummer for danske økologiske virksomheder der er under Fødevarestyrelsens kontrol. Virksomheder under Landbrugs- og Fiskeristyrelsens kontrol skal anvende kontrolkodenummeret DK-ØKO-050[].
Geografisk oprindelse (økologi)
Når EU-logoet anvendes på økologiske fødevarer, skal der under kontrolkodenummeret angives landbrugsråvarernes geografiske oprindelse. Oprindelsen skal angives på én af følgende måder[10]:
- “EU-jordbrug”
- “Ikke-EU-jordbrug”
- “EU/ikke-EU-jordbrug” eller
- Angivelse af et specifikt land – fx “Dansk jordbrug” (forudsætter, at alle råvarerne er produceret i det pågældende land).
Det røde Ø-mærke med teksten ’Statskontrolleret økologisk’ er frivilligt at anvende, og fortæller at det er de danske myndigheder, der fører kontrol med den eller de virksomheder, der producerer, forarbejder, pakker eller mærker varerne i Danmark[11].
Drænet vægt
Vægten af et produkts indhold uden lage. En lage er en væske, oftest tilsat sukker, salt og eller syre, der er uvæsentlig i forhold til varens hovedbestanddele, og derfor ikke er afgørende for købet[12]. Drænet vægt angives på varer som fx syltede rødbeder i lage og tun i vand.
Ekstraktionsmidler
Middel, der bruges til at udtrække stoffer fra fødevarer. Fx olie fra olieholdige frø med hexan eller sukker fra sukkerrør med vand[13].
Energi
Kroppens “brændstof”. De energigivende næringsstoffer er kulhydrat, protein, fedt og alkohol[14]. Energiværdien i næringsdeklaration på skal udtrykkes i kJ (kilojoules) og kcal (kilokalorier). Protein og kulhydrat bidrager med 17 kJ/g, fedt med 37 kJ/g og alkohol med 29 kJ[15].
Ernæringsanprisning
Ethvert budskab, der angiver, indikerer eller antyder, at en fødevare har særlige gavnlige ernæringsmæssige egenskaber[16]. Anprisningsforordningen (EU) 1924/2006 indeholder en liste over godkendte ernæringsanprisninger fx ”Lavt fedtindhold” og ”Fiberkilde”.
Fedt
Et energigivende næringsstof. Fedt, eller ’lipider’, er en fællesbetegnelse for forskellige fedtstoffer[17], fx triglycerider, som udgør 98 % af kostens fedt[18]. Fedtstofferne har forskellig kemisk sammensætning og består bl.a. af fedtsyrer. Triglycerider indeholder tre fedtsyrer[19].
Fedtsyrer
Bestanddele i fedt. Man skelner mellem mættede fedtsyrer og umættede fedtsyrer, som klassificeres ud fra mængden af dobbeltbindinger i fedtsyrekæden[20]. Fedtstof der indeholder en stor mængde mættede fedtsyrer, vil være fast i køleskabet. Mættet fedt findes især i animalske produkter. Umættet fedt findes især i vegetabilske produkter, dvs. planteolier, nødder og fede fisk. Det umættede fedt er i køleskabet blødt eller flydende[21].
Genmodificering (gensplejsning)
Ændring af en organismes arveanlæg, fx en grøntsags, for at give organismen (grøntsagen) nye egenskaber. Det kan bl.a. være for at opnå modstandsdygtighed over for plantesygdomme eller forbedrede næringsværdier. Det skal fremgå af varebetegnelsen eller ingredienslisten, hvis en vare eller ingredienser, tilsætningsstoffer, aromaer eller ekstraktionsmidler er genmodificeret[22].
GMO
En forkortelse for genmodificeret organisme. En organisme der har fået ændret sine gener ved genmodificering.
Genmodificerede fødevarer
Fødevarer som består af, indeholder eller er fremstillet af en genmodificeret organisme[23].
Halvkonserves
Fødevarer, typisk på glas eller dåse, konserveret ved tilsætning af salt, syre, sukker og/eller konserveringsmiddel, hvorefter de pasteuriseres ved ca. 75oC. Varmebehandlingen kan udelades. Halvkonserves skal opbevares på køl, og holdbarheden er begrænset til ca. ½ år[24].
Helkonserves
Varmebehandlede fødevarer, der er pakket i hermetisk lukket (lufttæt) emballage, og derefter opvarmet i autoklave til over 110°C. Helkonserves skal være holdbar i mindst 12 måneder ved stuetemperatur.
Hærdning
En kemisk ændring af olie, så der opnås en mere fast konsistens[].
Ingredienser
De råvarer, en fødevare er fremstillet af. I en ingrediensliste angives ingredienserne efter faldende vægt, dvs. den, der forekommer mest af, står først[25].
Is-glaseret
Et beskyttende islag[26], som anvendelses for at bibeholde fødevaren kvaliteten, ved at fødevaren ikke tørrer ind[27]. Eksempelvis ærter, fisk, skaldyr, kan overtrækkes med et beskyttende islag – glasering. Glaseringen skal ikke medtages i nettovægten[28].
Kan indeholde spor af …
Hvis der er risiko for utilsigtet overførsel af et allergen til fødevaren, uanset at der er gennemført alle rimelige foranstaltninger for at undgå kontaminering eller anden form for utilsigtet overførsel til fødevaren, så kan producenten vælge at mærke med ”Kan indeholde spor af”. Mærkning med ”kan indeholde spor af” er en frivillig mærkning[29].
Kcal
Forkortelse for kilokalorier, der er en måleenhed. Mængden af energi i en fødevare måles og angives i kJ og kcal. 1 kcal = ca. 4,2 kJ[30].
kJ
Forkortelse for kilojoule, der er en måleenhed. Mængden af energi i en fødevare måles og angives i kJ og kcal[31].
Kostfibre
Delvis ufordøjelige kulhydrater fra plantemateriale, som ikke kan nedbrydes af mave-tarmkanalens enzymer, som derfor når tyktarmen i ufordøjet tilstand[32]. I tyktarmen bliver kostfibrene nedbrudt af bakterier og bidrager med energi[33]. Energien i ét gram kostfibre er 8 kJ[34].
Kulhydrat
Energigivende næringsstof. Det er en fællesbetegnelse for bl.a. sukker og stivelse. Kulhydrater findes for det meste i vegetabilske fødevarer, dvs. i kornprodukter, grøntsager og frugter[35]. Energien i ét gram kulhydrat er 17 kJ[36].
Bedst før
Holdbarhedsdato som angiver hvornår fødevaren som minimum kan holde sig til, og dermed som minimum har den rette kvalitet. Mærkningen kan anvendes på fødevarer, som forringes kvalitetsmæssigt før de udgør en sundhedsrisiko. Det vil sige, at “bedst før” datoerne er vejledende, og hvis fødevaren lugter og smager fint, kan den sagtens spises selvom datoen er overskredet[37].
Datomærkningen skal indeholde en angivelse af dagen[38].
Bedst før udgangen af
Holdbarhedsdato der følger samme principper som ”Bedst før”. Datomærkningen angiver ikke en specifik dato men typisk en måned eller år[39].
Sidste anvendelsesdato
Holdbarhedsdato for fødevarer der i mikrobiologisk henseende er meget let fordærvelige, samt fødevarer, der efter en kort periode kan udgøre en umiddelbar risiko for menneskers sundhed. Fødevarer mærket med ”Sidste anvendelsesdato” skal derfor smides ud efter udløb[40]. Datomærkningen skal indeholde en angivelse af dagen[41].
Mineraler (ernæringsmæssig sammenhæng)
Livsvigtige stoffer som kroppen ikke kan danne, og som derfor skal tilføres via kosten fx jern og kalcium[42].
Natrium
Udgør sammen med klorid, natriumklorid det, vi i daglige tale kalder salt[43].
Nettovægt/nettoindhold
Varens vægt/volumen uden emballage[44].
Næringsindhold
Varens indhold af næringsstoffer, som angives i næringsdeklarationen. Næringsdeklarationen er obligatorisk på færdigpakkede fødevarer, med enkelte undtagelser. Næringsdeklarationen skal indeholde oplysninger om energiværdien, fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrat, sukkerarter, protein og salt. Denne deklaration kan udvides med oplysning om enkeltumættede fedtsyrer, flerumættede fedtsyrer, polyoler, stivelse, kostfibre samt vitaminer og mineraler[45].
Omega-3 fedtsyrer
Betegnelse for en specifik gruppe af flerumættede fedtsyrer. Kroppen kan ikke selv danne disse essentielle fedtsyrer, hvorfor de skal tilføres gennem kosten via fx fisk og nødder[46].
Oprindelsesmærkning
Der er krav om angivelse af oprindelse for en række fødevarer, som er fastsat i særlige mærkningsordninger eller handelsnormer, som fx kød, jomfruolivenolie, fersk fisk, honning, vin og æg[47].
Oprindelsesmærkning
Der er krav om angivelse af oprindelse for en række fødevarer, som er fastsat i særlige mærkningsordninger eller handelsnormer, som fx kød, jomfruolivenolie, fersk fisk, honning, vin og æg[47].
Hvis en fødevarevirksomhed frivilligt vælger at mærke med oprindelsen af en fødevare, og det ikke er det samme som oprindelsen af fødevarens primære ingrediens(er), så skal oprindelsen af den/de primære ingrediens(er) ligeledes anføres, eller mindst angives som værende et andet end fødevarens[48].
“Pakket i beskyttende atmosfære”
Varen er pakket i en særlig luftart, der forlænger fødevarens holdbarhed. Det benyttes fx også til at beskytte og fremme den røde farve i kød[49].
Protein
Energigivende næringsstof. Protein er opbygget af aminosyrer. Der findes i alt 20 aminosyrer. Kroppen kan danne de fleste selv, dog kan den ikke selv danne 8 særlige aminosyrer (9 hos børn). Disse omtales som essentielle aminosyrer, og din krop er derfor afhængig af at få disse via kosten[50].
QUID (Quantitative Ingredient Declaration)
Mængdeangivelse af ingredienser. I visse tilfælde kræves der mængdeangivelse af en eller flere ingredienser i fødevaredeklarationen. Det kan fx være rejer i ”rejesalat” eller skinke i ”pizza med skinke”[51].
Skriftstørrelse
Alle mærkningsoplysninger på en emballage skal være letlæselige. Derudover er der krav om, at alle obligatoriske mærkningsoplysninger skal have en skriftstørrelse, der er lig med eller større end 1,2 mm i højden. For små emballager med et flademål på under 80 cm2, skal skriftstørrelsen være lig med eller større end 0,9 mm[52].
Sprog
Deklarationen skal være på dansk eller på et sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavemåden adskiller sig fra dansk.
Stivelse
Kulhydrater der er opbygget af glukoseenheder. Stivelse udgør hovedparten af det fordøjelige kulhydrat i vores kost, via bl.a. brød og kartofler[53].
Sukkerarter
Mono- og disakkarider (simple sukkerarter) som findes i fødevarer. Tilsatte sukkerarter angives i ingredienslisten med deres specifikke betegnelse, fx sukker og laktose (mælkesukker). Sukkerarter er kulhydrater[54].
Sundhedsanprisning
En fremhævelse der angiver, indikerer eller antyder, at der er en sammenhæng mellem indtaget af en fødevare, eller en af dens bestanddele, og sundhed. Det er kun tilladt at anvende sundhedsanprisninger der har været vurderet og er godkendt af EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerheds Autoritet)[55].
Tilsætningsstoffer
Naturligt forekommende eller kemisk fremstillede stoffer, der bruges til at tilføre eller ændre fx farve, smag, konsistens og holdbarhed, ved en fødevare. Betegnes også E–numre. Bogstavet E betyder, at stofferne er sikkerhedsvurderet i EU og reglerne for brugen af dem er fælles i hele EU[56]. I ingredienslisten skal tilsætningsstofferne angives med funktionen samt enten dets specifikke navn eller e-nummer. Brugen af tilsætningsstoffer reguleres via EU-listen, hvor der er fastsat grænseværdier[57].
Til 100 g færdigvare er anvendt
Mængden af en ingrediens angives normalt i procent i ingredienslisten. For produkter, der har undergået væsketab som følge af varmebehandling eller lignende, fx tørring, beregnes mængden af ingredienser som den indgående mængde i forhold til det færdige produkt. På visse produkter, fx spegepølse eller kiks, kan man opleve at summen af de mængder der skal mængdeangives i ingredienslisten, overstiger 100 % i beregningen. Her angiver man i stedet hvor mange gram af ingrediensen der er anvendt til fremstilling af 100 g færdigvare[58].
Transfedtsyrer
Umættede fedtsyrer, som både bliver dannet naturligt, og teknisk (ved hærdning af olier). Indholdet af industrielt fremstillet transfedt i olier og fedtstoffer må højst udgøre 2 g pr. 100 g olie eller fedt.14 Findes naturligt i mælk og kød fra køer og får. Naturligt forekommende transfedt er ikke reguleret[59].
Vakuumpakket
Varen er pakket i en lufttæt emballage, og kan forlænge fødevarens holdbarhed, ved at forhindre ilt-elskende mikroorganismer, der fordærver maden, i at vokse[60].
Varefakta-mærke
Logoet viser, at deklarationen er udarbejdet af Varefakta. Det betyder, at varen er kontrolleret af en tredjepart, som kontrollerer, at oplysningerne om varens indhold er korrekte[61]. Derudover kontrolleres varen løbende ved at udtage stikprøver, så det kontrolleres at indholdet i varen stemmer overens med hvad der står på deklarationen[62].
Der er Varefakta-deklarationer på mange andre varer end fødevarer, fx cykellåse, barnevognsseler og køkkenrulle.
Vegetabilsk
Kommer fra planter fx olivenolie og kokosolie[63].
Vildledning
Oplysninger eller illustrationer på en vares emballage, der giver forbrugerne et fejlagtigt indtryk/forståelse af varens egentlige indhold. Varen kan tillægges særlige egenskaber, som den enten ikke besidder eller som andre lignende varer også besidder. Vildledning er ikke tilladt[64]. Al fødevareinformation, inkl. den frivillige, skal være korrekt, klar og let forståelig for forbrugeren. Illustrationer på emballagen, skrifttypografien, farver, flag samt generelle anprisninger i form af udsagn, udtalelser, mottoer, slogans osv. spiller ind ved en vildledningsvurdering af en vare[65].
Vitaminer
Livsvigtige stoffer som kroppen ikke kan danne, og som derfor skal tilføres via kosten[66].