Kaffe og te – hvad betyder ordene?

Arabica kaffe

Stammer fra kaffetræet Coffea arabica, som giver den mest aromatiske kaffe[3]. Arabica kaffe er en af de mest almindelige bønnesorter, der anvendes til kaffebrygning.


Cold brew

Kaffe der har trukket i koldt vand. Trækketiden varierer, men er typisk fra 12-24 timer.


Crema

Fremkommer når kaffen i en espressomaskine udsættes for højt tryk. Vandet emulgerer de æteriske olier og massen overmættes med CO2. Dette skaber et fyldigt skum, som ligger på toppen af espressoen[12].


Espresso

Fremstilles ved at 88-94 °C varmt vand presset igennem sammenpresset, fint malet kaffe. Processen udføres med et tryk på ca. 9 bar og en gennemløbstid på 24-30 sekunder[11].


Formalingsgrad

Henviser til hvordan kaffen er malet, og har betydning for hvordan kaffen skal brygges. Formalingsgraden ”grov” bør anvendes til stempelkande og ”ekstra fin” til espressomaskine.


Frysetørret kaffe

En metode, hvor kaffen tørres mens den er frossen[9]. Isen fordamper og der dannes pulverkaffe.


Instant kaffe

Instant kaffe er 100% kaffe og kan fremstilles med to metoder. Se ”Frysetørret kaffe” og ”Spraytørret kaffe”.


Iskaffe

Espressokaffe med isterninger, mælk og sukker og/eller sirup.


Java

En smagstype af kaffe overvejende robustatypen, der dyrkes på de indonesiske øer.


Kaffe

Fremstilles ved at udtrække æteriske olier, koffein, sukkerstoffer og øvrige vandopløselige stoffer fra kaffebønnerne i varmt eller koldt vand[1].


Kaffebønner

Fremstilles ved at frugterne fra Coffea træet afskalles, typisk gennem enten ”tørmetoden” / ”uvasket” el. ”vådmetoden” / ”vasket”, hvorefter de ristes[2]. Ved ”vådmetoden” anvendes vand til at fjerne skal, frugtkød og plantehinder. Ved ”tørmetoden” tørrer kaffebønnerne i solen hvorefter det indtørrede frugtkød kan fjernes.


Koffein

En kop kaffe indeholder normalt ca. 40-60 mg koffein pr. 100 ml. Koffein virker opkvikkende i doser mellem 50-200mg, men kan bl.a. give hovedpine ved højere indtag[6].


Koffeinfri

Koffein kan fjernes fra grønne kaffebønner med organiske opløsningsmidler[7], hvorefter kaffebønnen ristes[8].


Mocca

En smagstype af kaffe, der består af arabicabønner, der oprindeligt stammer fra Yemen[13]. I dag kan det dog også komme fra andre lande.


Ristningsgrad

Henviser til hvordan kaffen er ristet. Lys ristning giver en mild smag, hvorimod ekstra mørk giver kraftig smag[2].


Robusta kaffe

Stammer fra kaffetræet Coffea robusta, som er mere hårdfør overfor vejrforhold og skadedyr end Coffea arabica[1].


Spraytørret kaffe

Fremstilles ved, at kaffen sprøjtes gennem et tørringskammer sammen med varm luft[10]. Varmen får vandet til at fordampe, og der dannes pulverkaffe.


 

Te

Assam, Nilgiri

Indiske teer[18],[19] fra særlige områder.


Chai te

Sort, krydret te med assam el. darjeeling. Teen blandes med krydderier som kanel, kardemomme, nelliker, ingefær, peber og typisk også mælk[17].


Earl Grey

Teblanding tilsat bergamotaroma[20].


Hvid te

Stammer fra tebusken Camellia Sinesis, men bladene plukkes inden blomsterne er sprunget ud i det tidlige forår. Giver en meget lys te[16].


Rooibos

En drik, der udvindes af blade og kviste fra en rød busk i Sydafrika. Det er ikke te i ordets originale forstand, da den ikke stammer fra en klassisk tebusk, men den omtales og sælges oftest som rooiboste. Rooiboste indeholder ikke koffein[15].


Sort og grøn te

Stammer begge fra tebusken Camellia Sinesis. Forskellen ligger i behandlingsmetoderne af bladende.

  • Grøn te er ufermenterede blade, dampede og tørrede. Det giver en lys te med mild smag.
  • Sort te er oxyderet under indflydelse af enzymet polyphenoloxydase og derefter tørret[14].

Sorteringsgrad

Findelt te, meget småbladet te, småbladet te og storbladet te: viser størrelsen på teen. Den findelte te anvendes ofte i tebreve, hvorimod den storbladede te ofte anvendes i tefiltre.


Trækketid

Den tid teen skal være i det kogende vand, for at smagen er optimal.


Urtete

Udtræk af urter, krydderier og planter. Eksempler er kamille- og hybente[21].


 

Kilder

1 https://clivecoffee.com/blogs/learn/how-coffee-extraction-works

2 https://kaffeinfo.dk/produktion/dyrkninghoest/

3 Lyhne og Kirkegaard 2006: Ernærings- og fødevareleksikon, s. 121.

4 https://kaffeinfo.dk/produktion/sorter/

5 https://onsk.dk/kafferistning-fra-kerner-til-kaffeboenner/

6 Lyhne og Kirkegaard 2006: Ernærings- og fødevareleksikon, s. 46.

7 Lyhne og Kirkegaard 2006: Ernærings- og fødevareleksikon, s. 121.

8 Lyhne og Kirkegaard 2006: Ernærings- og fødevareleksikon, s. 121.

9 Lyhne og Kirkegaard 2006: Ernærings- og fødevareleksikon, s. 83.

10 Lyhne og Kirkegaard 2006: Ernærings- og fødevareleksikon, s. 213

11 https://coffee-brewing-methods.com/coffee-brewing/how-to-brew-espresso-perfect-shot/

12 https://coffeeorbust.com/what-is-espresso-crema/

13 https://denstoredanske.lex.dk/mokka

14 Lyhne og Kirkegaard 2006: Ernærings- og fødevareleksikon, s. 221

15 https://www.teatulia.com/tea-varieties/what-is-rooibos.htm

16 https://twinings.co.uk/blogs/news/what-is-white-tea

17 https://www.teatulia.com/tea-varieties/what-is-chai.htm

18 https://twinings.co.uk/blogs/news/breakfast-brews-assam-or-ceylon

19 https://www.teasource.com/blogs/beyond-the-leaf/what-is-nilgiri-tea

20 https://denstoredanske.lex.dk/te

21 https://denstoredanske.lex.dk/urtete