Cykellåse

Det er vigtigt, at du bruger en Varefakta-godkendt cykellås. De fleste forsikringsselskaber udbetaler erstatning for en cykel, der er blevet stjålet, hvis den var låst med en korrekt monteret cykellås med Varefaktas mærke.

Kig efter Varefakta-mærket når du køber din cykellås – varen er kontrolleret, så du trygt kan træffe et sikkert valg.

Der er næsten

0

Varefakta-godkendte cykellåse på markedet

I år

0

blev det muligt at teste elektroniske cykellåse

I år 2022 blev der stjålet tæt på

0

cykler i Danmark

Forsikringsgodkendt cykellås med Varefakta

Cyklen er et af danskernes foretrukne transportmidler. De fleste af os har en cykel, men det gør også cyklen til et eftertragtet mål for tyveri. Derfor er det vigtigt, at din cykellås er forsikringsgodkendt, hvis du får stjålet din cykel.
 
Er din cykellås godkendt af Varefakta, så er det din garanti for, at låsen er blevet testet og lever op til forsikringsselskabernes krav!
Det er vigtigt, at du bruger en Varefakta-godkendt cykellås. De fleste forsikringsselskaber udbetaler erstatning for en cykel, der bliver stjålet, hvis den var låst med en korrekt monteret lås som er Varefakta-mærket.

VAREFAKTAS GUIDE TIL VALG AF CYKELLÅS

daniel-salcius-RRcYcdGY630-unsplash

Låsetyper

Der findes 3 overordnede kategorier af cykellåse: nøglelås, kombinationslås og kodelås.
Hver kategori kan inddeles i flere typer af cykellåse, fx ringlåse, bøjlelås og kædelåse. Vælg evt. to forskellige slags låse såsom en fastmonteret ringlås og en løs lås som fx en kæde. 

Nedenfor har vi oplistet kendetegnene for de enkelte cykellåse samt fordele og ulemper ved den enkelte låsetype.

Bøjlelås

Bøjlelåse består af en bøjle formet som et U og en tværgående låseenhed, som sidder på tværs over bøjlens to ender. En bøjlelås består derved af to separate dele, som låses sammen. Bøjlelåse kaldes også U-låse eller D-låse. Man er i praksis nødt til at låse låsen op, før man kan låse sin cykel, samt låse låsen fast på sin cykel efter man har låst sin cykel op.

Bøjlelåse findes i forskellige størrelser og længder. De mindste typer kan kun låse stel og baghjul sammen, hvor de større bøjlelåse eventuelt vil kunne låse omkring gadeinventar. 

Fordele

De større varianter er egnede til at låse cyklen fast til noget andet fx gadeinventar.

Ulemper

Låsene er tungere end de fastmonterbare.  De større varianter kan være ret tunge. Man skal anvende begge hænder ved låsning og oplåsning af cykel. 

Foldelås

Foldelåse fungerer i princippet ligesom en tommestok, hvor enderne kan låses sammen i en låseenhed. Foldelåse består derved af et antal led som man kan folde ud. Foldelåse anvendes ligesom en kædelås.

Foldelåse kan låse stel og baghjul fast til noget andet som fx et cykelstativ eller en gadelygte. Størrelsen på gadeinventaret afhænger af antallet og længden af leddene. 

Fordele

Egnet til at låse cyklen fast til noget andet som fx gadeinventar.  En holder til låsen følges oftest med, som kan sættes fast på cyklen. Fylder mindre end fx en kædelås.

Ulemper

Låsen er tung, og jo længere og jo flere led låsen har, jo tungere bliver den.  Man skal anvende begge hænder ved låsning og oplåsning af cykel.

Kliklås

En lille fastmonteret bøjlelås, hvor man drejer en låsearm ind gennem hjulet og trykker den ind i låsen, som låses fast med et klik – heraf betegnelsen kliklås. Når låsen er ny eller ordentligt vedligeholdt, betyder det, at man ikke behøver nøgle til aflåsning. Til nogle kliklåse kan man tilkøbe en kæde, kabel eller wire som herved kan låses omkring gadeinventar. Tilbehøret er ikke godkendt af Varefakta.

FORDELE

Beskeden vægt. Let at betjene. Kan låses uden nøgle og med en hånd. En stellås som denne er en pæn og smidig løsning, idet låsen er fastskruet på stellet og derfor altid er på plads. 

ULEMPER

Man skal typisk være mere opmærksom på at vedligeholde og smøre sin cykellås, hvis man fortsat vil have fuld glæde af klikfunktionen, da man ellers er nødt til at anvende nøglen for at låse låsen. Stellåsen forhindrer nogen i at køre væk på din cykel, men cyklen kan stadig løftes væk.

Kædelås

Er en kæde bestående af flere led og med en integreret låseenhed. Man er i praksis nødt til at låse låsen op, før man kan låse sin cykel, samt låse låsen fast på sin cykel efter man har låst sin cykel op.

Kædelåse kan købes i forskellige længder, hvilket du skal overveje ved køb. Kædelåse kan låse stel og baghjul fast til noget andet som fx gadeinventar. 

Fordele

Det kræver noget seriøst værktøj, hvis man vil løbe med en cykel, der er låst fast med en kædelås. Det er en meget fleksibel lås.

Ulemper

Låsen er tung, og jo længere de er, jo tungere bliver de. 

Kædelåse kan være for slatne og levende til hurtig betjening. Man skal anvende begge hænder ved låsning og oplåsning af cykel.

Ringlås

En kompakt lås, hvor man skyder låseriglen gennem hjulet. For at frigøre riglen og derved låse cykellåsen skal man anvende nøglen. Når låsen er låst, er den nogenlunde cirkulær, med en ”ring” gennem hjulet, hvorfor det kaldes en ringlås

Selve ringlåsen kan kun låse cyklen. Nogle ringlåse har en plug-in-funktion, hvor man kan tilkøbe en kæde, kabel eller wire som herved kan låses omkring gadeinventar. Tilbehøret er ikke godkendt af Varefakta

Fordele

Beskeden vægt. Let at betjene.

Ulemper

Man skal bruge begge hænder ved aflåsning.

Wirelås

Består af en wire med en integreret låseenhed.  På wirelåse godkendt af Varefakta, kan man ikke se wiren på modellerne, da de er omringet af hærdede stålskaller som beskyttelse. Wirelåse kan anvendes som en kædelås, men er ret stiv og danner en ring, når den er låst.

Wirelåse kan købes i forskellige længder, hvilket du skal overveje ved køb.  Wirelåse kan låse stel og baghjul fast til noget andet som fx gadeinventar. 

Fordele

Egnet til at låse cyklen fast til noget andet som fx gadeinventar. Mangler du en ekstra sikkerhed til at passe på din cykel, barnevogn eller noget helt tredje, så kan en wirelås være et godt supplement.

Ulemper

Tungere end de fastmonterbare. De større varianter kan være ret tunge.  Låsen er meget stiv og derfor ufleksibel. Kan være besværlige at opbevare på cyklen, når den ikke er aflåst. Man skal bruge begge hænder ved aflåsning. 

Find en samlet oversigt over låsetyperne her

Oversigt over Varefakta-godkendte cykellåse

Her finder du listen over de cykellåse, som Varefakta har testet og godkendt. Listen er opdelt efter mærke samt typen af cykellås, og hver godkendte lås er skrevet med sit Varefakta Kontrolnummer (VK-nummer), som kan findes på det medfølgende låsebevis og eventuelt på emballagen. De fleste forsikringsselskaber kræver, at din cykel er forsynet med en godkendt lås. 

Alle modeller på listen er afprøvet og godkendt efter Varefaktas cykellåsforskrift. Der vil være modeller på listen, som ikke kan købes. Det kan fx skyldes, at modellen er så ny, at den ikke er nået ud til forhandlerne, eller at modellen ikke importeres/produceres for tiden.

Skal du bruge en lås til din knallert eller scooter, skal låsen opfylde myndighedernes krav på en styrke svarende til indsatshærdet materiale med mindst 9 mm tykkelse, læs mere her. Varefakta anbefaler at man kontakter sit forsikringsselskab, angående køb af lås til knallert eller scooter. 

Læs mere om, hvordan du som virksomhed kan få godkendt din cykellås længere nede på siden. 

Har du generelle spørgsmål vedrørende cykellåse, kan du forsøge at finde svaret her, og ellers er du altid velkommen til at kontakte os på cykellaase@varefakta.dk

Husk låsebeviset

Når du køber en godkendt Varefakta cykellås af en dansk forhandler, medfølger et låsebevis. Låsebeviset skal anvendes, hvis din cykel bliver stjålet, derfor skal du huske at udfylde det. 

Låsebeviset indeholder følgende oplysninger om din cykellås:

  • Låsens navn og VK-nummer (Varefaktas Kontrolnummer).
  • Låsekategorien, fx “nøglelås”.
  • Låsetypen, fx “bøjlelås” og “kædelås”.
  • Info om låsen kan eller skal fastmonteres.
  • Hvor låsen skal monteres, hvis den er beregnet til fastmontering, og hvilket værktøj, der skal bruges.
  • Hvordan “løse” låse bruges korrekt.

Godkendte låse giver færre cykeltyverier

Forsikringsselskaberne har i næsten 30 år haft et generelt krav om, at den enkelte cykel skulle være udstyret med en Varefakta-godkendt lås for at kunne få udbetalt erstatning efter et eventuelt tyveri.

Varefakta opdaterede tilbage i august 1993 Varefaktas forskrift for cykellåse VF 5029:4, hvor nye krav blev sat til cykellåse. Dette blev gjort i samarbejde med bl.a. Forsikring & Pension.

 

Låsene er i  mellem tiden løbende blevet udskiftet i de danske hjem, og det blev i de følgende år tiltagende vanskeligere, at stjæle en cykel efterhånden som de forbedrede låse med nøgle, erstattede de gamle kodelåse. De skærpede krav til cykellåse, har derfor haft stor betydning for, at vi i dag befinder os på et helt andet og lavere niveau, hvad angår antallet af cykeltyverier. 
Det er en alment accepteret kendsgerning, at godkendte og forbedrede cykellåse spiller en afgørende rolle i den sammenhæng.

Ofte stillede spørgsmål

Varefakta-kontrollerede cykellåse kan købes hos din lokale cykellåsforhandler i dag, og tidligere godkendte cykellåse er ikke længere mulige at købe. 

Cykellåse som er på listen over ”tidligere godkendte” er stadig forsikringsgodkendte.

Husk at du skal have et låsebevis med stempel fra forhandleren til din lås for at forsikringen gælder, eller spørg dit forsikringsselskab om hvilke krav de stiller.     

Som hovedregel skal du have et låsebevis på din cykellås med stempel fra forhandleren af cykellåsen, for at forsikringen dækker ved tyveri.

Man kan derfor godt købe en godkendt cykellås på nettet, man skal dog være opmærksom på, at man køber låsen fra en dansk forhandler, da man ikke vil modtage et låsebevis ved køb fra en udenlandsk forhandler. Derudover, kan der godt være forskel på den samme lås, hvis den købes i udlandet sammenlignet med en lås købt hos en dansk forhandler, da kravene kan være forskellige fra land til land. 

Eftersom det kan variere hvilke krav forsikringsselskaberne stiller, råder vi til, at du henvender dig til dit forsikringsselskab for at få svar på om det er muligt eller ej.

Cykellåse med Varefakta-mærket er testet og godkendt af Varefakta ud fra Varefaktas forskrift. Som udgangspunkt kræver de danske forsikringsselskaber at du bruger en Varefakta-godkendt lås, ellers kan de nægte at udbetale erstatning, hvis din cykel bliver stjålet. 

Varefakta anbefaler, at du kontakter dit forsikringsselskab ved tvivl eller ved yderligere forsikringsspørgsmål. 

Varefakta er en frivillig mærkningsordning, hvorfor det er op til cykelproducenterne at beslutte, hvilke låse de ønsker testet af Varefakta. Det er derfor ikke alle cykellåse som testes og godkendes af Varefakta. Hvis en specifik lås ønskes godkendt, anbefales det, at man tager kontakt til producenten.

Når du køber en Varefakta-godkendt cykellås af en dansk forhandler, medfølger et låsebevis. Låsebeviset skal anvendes, hvis din cykel bliver stjålet, derfor skal du huske at udfylde det. 

Købes cykellåsen via en udenlandsk webshop, medsendes låsebeviset sjældent. Det skyldes, at udenlandske webshops sælger til mange andre lande end Danmark og dermed ikke har mulighed for at håndtere, at skulle uddele låsebeviser til forskellige lande.

Låsebeviset følger dog ikke nødvendigvis automatisk med låsen og du skal derfor være opmærksom på, at efterspørge det ved køb. 

Låsebeviset skal indeholde følgende oplysninger om din cykellås:

  • Låsens navn og VK-nummer (Varefaktas Kontrolnummer). Hver godkendt cykellås får et såkaldt VK-nummer af Varefakta. Nummeret kan bruges til at identificere låsen.
  • Låsekategorien, fx “nøglelås”.
  • Låsetypen, fx “bøjlelås” og “kædelås”.
  • Info om låsen kan eller skal fastmonteres.
  • Hvor låsen skal monteres, hvis den er beregnet til fastmontering, og hvilket værktøj, der skal bruges.
  • Hvordan “løse” låse bruges korrekt.

Varefakta tester primært låsene i forhold til lejlighedstyveri, hvor vi ser på om de fx kan sparkes op, hvis nogen kommer forbi en låst cykel, som de får en ide om, at de vil cykle hjem på.

  • Før en låsetype kan godkendes, skal den igennem forskellige tekniske afprøvninger.
  • Derefter går en tekniker til angreb på låsen, efter en nøje tilrettelagt testplan, med forskelligt håndværktøj. Det kan – afhængigt af låsetypen – eksempelvis være med en skruetrækker, en rørtang, en hammer eller en juniorsav. Teknikeren vrider, slår, klipper eller saver, så låsen bliver udsat for de samme opbrydningsforsøg, som man forestiller sig, at en cykeltyv kunne finde på.
  • Som en ekstra sikkerhed ledes og overvåges forsøgene af et sagkyndigt udvalg, der inden afprøvningerne har studeret låsen i detaljer, og lavet en testplan, hvor der bl.a. vurderes eventuelt svage punkter.
Forsikringsselskaberne vil ved cykeltyveri bede dig fremvise låsebeviset til din cykellås, som dokumentation på at låsen er kontrolleret og godkendt af Varefakta.

Desværre er det ikke alle, der modtager et låsebevis med den godkendte lås hos cykelhandleren, selvom det er er et krav fra Varefakta. Og forbrugerne kan derfor risikere at stå i en svær situation, ved efterfølgende at skulle dokumentere, at låsen var godkendt på tidspunktet for tyveriet. Du skal derfor være opmærksom på om du modtager låsebeviset ved køb af en Varefakta-godkendt cykellås.

Der findes ikke en myndighed, der godkender cykellåse. Som udgangspunkt kræver de danske forsikringsselskaber at du bruger en Varefakta-godkendt lås, ellers kan de nægte at udbetale erstatning, hvis din cykel bliver stjålet. På den måde fungerer Varefakta, som en slags uvildig certificering for forsikringsselskaberne. Det er ikke alle cykellåse, der kommer til Varefakta for godkendelse. Det er noget leverandøren vælger. 

Ja, Varefakta opdaterede i år 2020 vores forskrift for cykellåse, så den nu også indeholder elektroniske cykellåse. Forskriften er udarbejdet i samarbejde med Cyklistforbundet, FORCE Technology, Forsikring & Pension og Politiet og indeholder en række ekstra sikkerheds- og funktionelle krav, udover lovgivningen, for elektroniske cykellåse defineret af Varefakta.

Varefakta stiller i forskriften for cykellåse blandt andet følgende krav til elektroniske cykellåse:
  • modstandsdygtighed overfor elektriske og magnetiske åbningsforsøg samt modstandsdygtighed overfor varme.
  • digital sikkerhed, så elektroniske låse skal have modstandsdygtighed overfor ”brute force” angreb, ”spoofing” og ”hacking”.
  • krav til den elektroniske nøgle, f.eks. begrænset deling af aktive nøgler på smartphones.

Ja, Varefakta godkendender kodelåse. P.t. har vi dog ingen kodelåse på vores liste over godkendte cykellåse. 

Cykellåse som er Varefakta-godkendt, og derved forsikringsgodkendte, kan findes på følgende liste.
Alle cykellåse på listen kan anvendes til en børnecykel, dog er kædelåse og foldelåse meget tunge, så et godt valg vil være en fastmonteret lås, såsom en ringlås eller kliklås.

Varefakta er en frivillig mærkningsordning, hvorfor det er op til cykelproducenterne at beslutte, hvilke låse de ønsker testet af Varefakta. Det er derfor ikke alle cykellåse som testes og godkendes af Varefakta. Hvis en specifik lås ønskes godkendt, anbefales det, at man tager kontakt til producenten.

Stikprøvekontrol af cykellåse

Varefakta mener, at forbrugeren har krav på korrekte og troværdige oplysninger. Derfor er stikprøvekontrollen obligatorisk for varer med Varefakta-mærket. 

Stikprøvekontrollen er en kerneydelse i Varefaktas koncept og indskrevet som en del af Fonden Varefaktas formål.

Stikprøvekontrollen har til formål at vise, om minimumskravene til produktet er opfyldt, og om der er overensstemmelse mellem deklarationens oplysninger og produktet.

DanskVarefakta_Produkter_2719

Forskrifter for cykellåse

Cykellåse med Varefakta-mærke har krav, der går ud over lovgivningen – som vi kalder forskrifter. Forskrifter er hermed ofte mere strikse end lovgivningen.

Forskriften omfatter Varefaktas generelle regler for deklarering, dokumentationskrav, tests og kontrol af cykellåse.  Forskriften er udarbejdet i samarbejde med Cyklistforbundet, FORCE Technology, Forsikring & Pension og Politiet og indeholder en række ekstra sikkerheds- og funktionelle krav, udover lovgivningen, for elektroniske cykellåse defineret af Varefakta.

FORSKRIFTEN INDEHOLDER INFORMATION OMKRING:
  • forskriftens gyldighedsområde,
  • Varefaktas minimumskrav til den pågældende produktgruppe,
  • krav til oplysninger i Varefakta-deklarationen,
  • Varefakta-deklarationens udformning,
  • en række eksempler på udformning af deklarationer med Varefakta-logo,
  • en udspecificering af krav til de enkelte oplysninger,
  • krav til brugsanvisning, hvis dette er relevant for det pågældende produkt samt
  • beskrivelse af Varefaktas obligatoriske stikprøvekontrol af varer med Varefakta-logo samt dertilhørende kontrolresultater og kontrolomkostninger.

Med en Varefakta-mærket cykellås kan du få erstattet et cykeltyveri, men husk at få et Varefakta-låsebevis udleveret når du køber låsen.

Varefakta tilføjede i år 2020 to nye mekaniske tests til forskriften for Cykellåse. Varefakta mener nemlig, at en mekanisk cykellås skal kunne modstå de rystelser, der kan forekomme på en cykel som fx bump og vibrationer.

Derfor er en Varefakta-kontrolleret cykellås også testet ift. modstandsdygtighed overfor bump og vibration. Låsen skal kunne modstå både bump og vibration, så man sikkert kan cykle på brosten og over kantsten uden at låsen rasler fra hinanden, og låsens funktioner skal stadig fungere tilfredsstillende.

Forskriften for cykellåse dækker både mekaniske- og elektronsike cykelåse. Varefakta stiller i forskriften for cykellåse blandt andet følgende krav til modstandsdygtighed overfor elektriske og magnetiske åbningsforsøg samt modstandsdygtighed overfor varme, krav til digital sikkerhed, så elektroniske låse skal have modstandsdygtighed overfor ”brute force” angreb, ”spoofing” og ”hacking” samt krav til den elektroniske nøgle, f.eks. begrænset deling af aktive nøgler på smartphones.

Værd at vide om cykellåse

soroush-karimi-igHY7CFa-dI-unsplash
Det skal du vide før du køber ny cykellås
Hvordan sikrer du din cykel bedst muligt og hvad skal du gå efter, når du køber en lås til din cykel? Det giver Varefakta vores bud på her.
Mother checking on her children who is riding in the front section of a cargo bike
Husk låsebeviset når du køber cykellås

Når du køber en Varefakta-godkendt cykellås af en dansk forhandler, medfølger et låsebevis. Låsebeviset skal anvendes, hvis din cykel bliver stjålet.

DanskVarefakta_Produkter_2715
Varefaktas guide til valg af cykellås

Det kan være vanskeligt at vælge cykellåse! For hvad er forskellen på de forskellige låse og hvad er egentlig en god cykellås? Læs med og bliv klogere på de forskellige låsetyper samt, hvad du skal tænke over, når du skal købe ny cykellås.