Værdigrundlag
Varefakta er en tryg og ansvarlig virksomhed at samarbejde med og være ansat i. Vi tager godt vare på os selv, støtter hinanden, understøtter vores kunders forretning og udvikler os i samspil med vores interessenter.
Varefakta arbejder for at få alle deklarationer og produkter til at leve op til gældende lovgivning og Varefaktas ekstrakrav. Varefakta giver hermed forbrugeren mulighed for at træffe et oplyst og trygt valg, når de skal købe forbrugerprodukter.
Varefakta skaber tryghed ved at:
- Give forbrugeren korrekte, letforståelig og tilstrækkelige oplysninger til at kunne træffe et tryg og oplyst valg.
- Udvikle Varefakta-krav hvor lovgivningen ikke er tilstrækkelig i forhold til god forbrugeroplysning og sikkerhed for forbrugerne.
- Kontrollere om deklarationerne er korrekte, og om indholdet stemmer overens med deklarationen, mens varen sælges i handlen.

Vores vision
At alle forbrugere er tilstrækkeligt og korrekt oplyste, når de køber forbrugerprodukter.
At alle forbrugere har mulighed for at købe produkter, der bliver kontrolleret af en tredjepart.
At alle forbrugere trygt kan anvende de varer, de køber.
At det er let for den enkelte at træffe et sikkert valg af forbrugerprodukter.
Vores mission
Udarbejde varedeklarationer der lever op til lovgivningen og Varefaktas krav og efterfølgende udføre kontrol af disse.
Vores værdigrundlag
Varefakta er en tryg og ansvarlig virksomhed at samarbejde med og være ansat i. Vi tager godt vare på os selv, støtter hinanden, understøtter vores kunders forretning og udvikler os i samspil med vores interessenter.
Varefakta Health

VAREFAKTA VIL VÆRE EN GOD OG SUND ARBEJDSPLADS
Vision for Varefaktas arbejdsmiljø
Hos Varefakta sætter vi vores medarbejderes sundhed og trivsel meget højt. Vi ønsker at skabe Danmarks bedste og sundeste arbejdsplads, hvor vi stræber efter at ingen medarbejdere rammes af stress eller arbejdsbetingede sygemeldinger. Det er vigtigt for os at have et godt arbejdsmiljø og en god energi i huset. At have en sund arbejdsglæde er afsmittende, og det kan mærkes af vores kunder.
Målsætning
Vi har opsat følgende mål for Varefakta Health:
- Interne målinger af antal sygetimer blandt Varefaktas medarbejderne. Målingen sammenholdes med antal sygetimer på landsplan.
I 2022 afholdes et trivselsprojekt som starter med en vurdering af arbejdspladsen i juni-juli-august måned. Både psykisk og fysisk trivsel inddrages. I september laves en vurdering fra et eksternt firma om tiltag arbejdspladsen kan have gavn af. Ultimo 2022 primo 2023 laves endnu en vurdering af arbejdspladsen for at undersøge om de nye tiltag har virket og om der er tiltag Varefakta ønsker at fastholde.
Mission for Varefaktas arbejdsmiljø
- Fællesskab
- Tryghed på arbejdspladsen
- Initiativer, der styrker både det fysiske og mentale arbejdsmiljø
- Sikkerhed
- Plads til forskellighed
- Mulighed for en blød siddeplads at slappe af i
- Ren luft og flotte og grønne planter, der er pæne at se på, og som skaber et godt indeklima
- Faglig udvikling, der skaber mental sundhed
- Førstehjælpskursus tilbydes alle medarbejdere
- Balance i arbejdsliv kontra privatliv
- Fokus på FN’s verdensmål
Varefaktas initiativer
Varefakta har igangsat en række initiativer for at fremme arbejdsglæden.
Initiativer indenfor arbejdsmiljø støtter både vores fysiske sundhed såvel som vores mentale helbred. Som medarbejder kan man frivilligt vælge imellem initiativerne.
Alle initiativerne er med til at skabe en større fællesskabsfølelse og styrker vores lyst til at holde os aktive og sunde i en hverdag, hvor der er vendt op og ned på rutiner. Og sidst men ikke mindst, så er de mulige at gennemføre i løbet af arbejdsdagen.
Initiativerne har fokus på ergonomi, sundhed, trivsel og fællesskab og omfatter bl.a.:
FROKOST
Varefakta har kantineordning.
FORPLEJNING
Adgang til et varieret udvalg af økologisk frugt og grønt i løbet af arbejdsdagen samt koldt drikkevand med og uden bobler.
KONTORCYKEL
Varefakta indkøbte forrige år en kontorcykler, som går på skift i løbet af dagen blandt de ansatte. Med mange timers stilsiddende arbejde i løbet af en arbejdsdag, har cyklen været et hit blandt vores medarbejdere.
VIPPEBRÆDDER
Varefakta har to vippebrædder, der går på skift mellem Varefaktas ansatte. Vippebrædderne styrker koordination og balance og anvendes når vores hæve-sænkeborde er hejst op til stående position.
BORDTENNIS
Sidste år indkøbte vi et bordtennisbord. Det giver et lille break i arbejdsdagen, og er en hyggelig måde at mødes med kollegaer på tværs af afdelinger og teams.
TÆL SKRIDT
Hos Varefakta deltager vi i Tæl skridt-kampagnen, der afholdes af Dansk Firmaidrætsforbund. Kampagnen sætter fokus på, at få mere bevægelse ind i en stillesiddende arbejdsdag. Vi er delt ind i hold og konkurrerer både sammen og enkeltvis om at få gået flest skridt.
Deltagelsen giver os socialt samvær, sundere vaner og lidt venlig konkurrence i en ellers stillesiddende arbejdsdag.
MULIGHED FOR BAD
Flere kollegaer cykler til arbejde og vi har derfor også et badeværelse til rådighed.
DAGLIGE GÅTURE
En 10 minutters gåtur i nærområdet er helt OK, når du arbejder hos Varefakta. Vi mener nemlig, at en gåtur i løbet af din arbejdsdag både kan give dig et højere overskud, mere energi og mindske følelsen af stress, hvilket i sidste ende kan have positive konsekvenser for din arbejdsindsats.
Så vidt det er muligt holder vi også vores møder gående, og på den måde får vi kombineret frisk luft og fysisk aktivitet med fx faglig sparring eller en MUS-samtale.
STRÆK & BØJ
Hver dag afholder vi 10 minutters stræk og bøj for de medarbejdere der er til stede på kontoret, og som ønsker at deltage. Her laver vi bl.a. udtrækningsøvelser af vores nakke og skuldre, squats eller lunges hele vejen rundt på kontoret og igennem alle storrumskontorer. Øvelserne styrker vores led og forbedrer og vedligeholder kroppens fleksibilitet og så giver det os altid et smil på munden.
DHL STAFET
Varefakta deltager i DHL-stafetten i København, hvor vi sammen med vores kollegaer enten går eller løber 5 kilometer – vi får sved på panden, styrker sammenholdet, vi hepper på hinanden, spiser aftensmad i fællesskab og uddeler high-fives på stribe.
HVILERUM
Især vores gravide medarbejdere kan have godt af et hvil midt på dagen, når energien går lidt ned. Herudover arbejder vi i teams i storrumskontorer. Nogle kan derfor have behov for at trække sig og tage et hvil, fra sparring og snak over skrivebordene samt ringende telefoner, på en dertilhørende daybed.
Uanset hvem man er og hvilke behov man har, så er det vigtigt for os, at alle medarbejdere har det okay med at lægge sig i 10 min., hvis de har brug.