
Hvordan læser du varedeklarationen på kosttilskud?
Vi har samlet en række forklaringer, der gør dig lidt klogere på, hvorfor du med fordel bør vende dit kosttilskud...
Kosttilskud er produkter, du kan tage som supplement til din almindelige kost. De findes som piller, kapsler, pulver eller væske.
Mange kender de klassiske vitaminpiller, men kosttilskud kan også indeholde andre stoffer med ernæringsmæssig eller fysiologisk effekt – for eksempel fiskeolie, hvidløgsekstrakt eller planteudtræk.
Du skal kunne stole på, at kosttilskud er tydeligt mærket, så du ved, hvad du får. Derfor er der særlige regler for kosttilskud. De skal bl.a. have en mærkning, der fortæller, at de ikke kan erstatte en varieret kost – og at de skal opbevares uden for små børns rækkevidde.
Du skal kunne stole på, at et kosttilskud med Varefakta-mærket indeholder det, der står på deklarationen – og ikke mere eller mindre. Derfor udfører vi stikprøvekontrol.
Vi tjekker, om produktet lever op til vores krav og om deklarationen passer med det faktiske indhold.
Varefakta er en uvildig tredjepart. Når vi har tjekket et kosttilskud, kan du være sikker på, at det lever op til både danske og europæiske regler – og at deklarationen stemmer med virkeligheden.