Færdigpakket mad skal have en varedeklaration. – Men hvad betyder alt det på varens bagside, der står skrevet med småt? Og hvad får du ud af at læse det? Varedeklarationen er din mulighed for at læse, hvad maden rent faktisk indeholder. Varefakta har samlet en række råd, der gør dig lidt klogere på, hvorfor du med fordel bør vende varen om og læse varedeklarationen.
1. Ingredienser står i faldene rækkefølge
Ingredienslisten viser dig hvad varen er lavet af. Ingredienserne skal stå i rækkefølge efter, hvor meget varen indeholder af hver ingrediens. Den der er mest af, står først. Der er ikke noget lovkrav om, at procentdelen af hver ingrediens skal opgives. Der er derimod lovkrav om at de ingredienser, der er fremhævet på emballagen, eller som karakteriserer varen, skal procentangives.
2. Næringsindholdet fortæller dig om fedt, kulhydrat og protein
Én ting er, hvor mange gram protein, kulhydrat og fedt der er i varen. Noget helt andet er, hvor meget af energien de hver især giver. Selvom der i 100 gram frikadeller er 15 gram fedt, så er det faktisk ikke det samme som 15 procent af den energi, som frikadellerne giver. 1 gram fedt giver nemlig dobbelt så meget energi som både 1 gram protein og 1 gram kulhydrat.
Energi- og næringsindholdet er altid angivet for 100 g produkt. Husk at varen, ofte vejer mere eller mindre end 100 g. Derfor kan en pose med slik indeholde næsten dobbelt så meget energi, som det tal, du læser på posen.
Energibehovet for en gennemsnitsperson er 2000 kcal.
3. Sammenlign indholdet
Næringsdeklarationen kan du bruge, når du eksempelvis vil sammenligne én slags rugbrød med en anden slags rugbrød. Her kan du for eksempel gå efter den type rugbrød med mindst fedt og flest fibre, og sådan kan du også sammenligne andre varer.
4. Find tilsætningsstofferne
Mange varer indeholder tilsætningsstoffer, som for eksempel er med til at forlænge varens holdbarhed eller give den en anden farve.
Du kan se, hvilken funktion hvert tilsætningsstof har i ingredienslisten. Producenten skal oplyse, om det for eksempel er et konserveringsmiddel eller et sødestof. Det er altså ikke nok blot at skrive E-nummer eller det kemiske navn.
At der ikke er E-numre i en vare, er ikke ensbetydende med, at der ikke er tilsætningsstoffer i. F.eks. kan E 330 også benævnes citronsyre. Tilsætningsstofferne kan i øvrigt både være naturlige og kemisk fremstillede.
5. Hvor skal varen opbevares
Det er ikke ligegyldigt, hvor og hvordan du opbevarer dine fødevarer. Nogle skal i fryser, andre i køleskab mens andre igen har det fint i køkkenskabet.
6. Hvor længe kan din vare holde sig?
Datoer på mad fortæller dig, hvornår din mad er bedst at spise og hvornår du ikke længere skal spise det. Fødevarer mærket med “Bedst før” kan som udgangspunkt spises efter den tiltrykte dato, så længe man bruger sin smags- og lugtesans og sin sunde fornuft til at vurdere, at varen ikke er for gammel eller fordærvet. Er en vare derimod mærket med “Sidste anvendelsesdato” skal den smides ud, efter holdbarhedsdatoens udløb.
7. Vær kritisk overfor indbydende billeder og gode historier
Producenten må gerne rose sine egne varer ved at fremhæve noget, han tror, kan være med til at sælge varen. Det kaldes at anprise. For eksempel kan der stå på en yoghurt, at der er mindre sukker i, eller på en rullepølse, at den har lavt fedtindhold. Men producenten må ikke skrive hvad som helst. Han skal overholde nogle lidt indviklede regler.
8. Hold øje med let og light
For at et produkt må bære anprisningen ”light”, skal det indeholde mindst 30 % mindre fedt, sukker eller energi i forhold til et tilsvarende ikke-lightprodukt. Vælger du lightprodukter, bør du dog være opmærksom på, at selvom en vare indeholder 30 % mindre fedt, kan den stadig indeholde mange kilokalorier (kcal). Eksempelvis kan chips mærket med light indeholde mere fedt end andre snackprodukter.
9. Hvorfor ikke vitaminer?
At der sjældent er oplysninger om vitaminindhold i næringsdeklarationen har en enkel forklaring. Man må ikke oplyse om indholdet af vitaminer og mineraler, medmindre de i 100 g af varen udgør mindst 15 procent af den anbefalede daglige tilførsel.