Du står med en pizzabakke med rester af ost og tomatsovs. ”Hvor skal den hen? ” spørger du dig selv.
Selvom pizzabakker ofte er lavet udelukkende af pap, så må det ikke genanvendes, fordi pap ikke kan genbruges, hvis der er madrester på. Derfor er hovedreglen, at pizzabakker skal smides ud som restaffald.
Sortering af affald kan være vanskeligt at overskue og huske, i en travl hverdag, men der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at sortere affaldet, så ressourcerne kan blive genanvendt.
Læs med og bliv klogere på de forskellige piktogrammer for affaldssortering og hvordan du bedst muligt sorterer dit affald.