Varefaktas guide til bagepapir

Inden du lægger bolledejen på bagepapiret, er det en god idé at tjekke bagepapirets varedeklaration. Det er nemlig ikke sikkert, at dit bagepapir kan holde til at blive opvarmet til mere end 220 °C.

Inden du lægger bolledejen på bagepapiret, er det en god idé at tjekke bagepapirets varedeklaration. Det er nemlig ikke sikkert, at dit bagepapir kan holde til at blive opvarmet til mere end 220 °c.

Når der er angivet 220 °C i varedeklarationen på bagepapiret som maks. temperatur, skyldes det, at bagepapiret er testet til at kunne klare varme op til den temperatur, og ikke højere. Ved højere temperaturer kan der fx være risiko for at bagepapiret brænder eller afgiver uønskede stoffer. Ofte er der også angivet et tidsinterval i deklarationen, hvormed bagepapiret kan tåle den angivne temperatur.

Overvej andre alternativer til bagepapir, hvis du skal bage ved høje temperaturer

Bagepapir er typisk lavet til at kunne tåle op til 220 °C, hvilket som regel er tilstrækkeligt, da hverdagsmad sjældent skal tilberedes ved højere temperaturer end det.

Nogle opskrifter på brød kan imidlertid godt have højere temperaturer, og her er det en god ide at undlade bagepapiret. Smør i stedet en form med fedtstof og bag brødet heri. Skal du have en lækker og sprød pizzabund til din hjemmelavede pizza, skal temperaturen også højt op. Her kan du i stedet bage pizzaen på en pizzasten, som også hjælper til at få den perfekte sprøde bund.

Vær opmærksom på fluorstoffer I dit bagepapir

En glat overflade er smart når du skal have kagen af bagepapiret. I mange tilfælde er det fluorerede forbindelser, der er med til at gør bagepapirets overflade glat samt vand- og fedtafvisende. Fluorstoffer er svært nedbrydelige, og flere af stofferne mistænkes for at være hormonforstyrrende.

Per 1. juli 2020 er der i Danmark indført et forbud mod skadelige fluorstoffer i mademballage af pap og papir. De danske myndigheder arbejder også for et EU-forbud. Selvom fluorstofferne er forbudt, må gamle produkter stadig sælges, hvis de allerede var på hylderne inden forbuddet.[1] Gå derfor efter bagepapir uden fluorstoffer, når du skal bage.

Er du løbet tør for bagepapir?

Hvis du er løbet tør for bagepapir, må du aldrig udskifte det med lignende papirmateriale såsom madpapir. Madpapir er lavet til kolde fødevarer, og det er perfekt til madpakken, men det er ikke lavet til at tåle varme.

Du kan trygt købe varefakta-mærket bagepapir

Varefakta kontrollerer bl.a.:

  • at bagepapiret er testet, så det må bruges til fødevarer.
  • at bagepapiret lever op til det temperaturinterval, der står på emballagen.
  • at den angivne længde og bredde, der er angivet i varedeklarationen, er korrekt og du dermed kan bage alle de kager du har planlagt.

Du kan læse mere om:

Hvd betyder BGB og BOB?

I forbindelse med din indkøbstur er du måske stødt på disse mærker, i forkortet tale hedder de BOB og BGB. Begge mærker bæres af fødevarer eller landbrugsprodukter, som har særlige kvaliteter og traditioner.

Læs mere

Piktogrammer for levende lys

Har du styr på piktogrammerne, der kan anvendes på lys? Hvis ikke, så læs med her.

Læs mere

Guide til at læse varedeklarationen på dyrefoder

Det kan være svært at overskue varedeklarationen på dyrefoder. Vi har samlet en række forklaringer, der gør dig lidt klogere på, hvorfor du med fordel bør vende varen om og læse varedeklarationen på dit foder.

Læs mere