Sundhedsstyrelsen anbefaler brugen af Varefakta-mærkede barnevognsseler
Med en Varefakta-kontrolleret barnevognssele i barnevognen, kan du føle dig helt tryg.
Barnevognsseler med Varefakta afprøves i praksis i en børneinstitution.
Selerne opfylder krav til bl.a. udførelse (materialer og syning), styrke og konstruktion af eventuelle spænder og skal derfor bestå nogle tekniske afprøvninger.

Varefaktas arbejde med barnevognsseler
Varefaktas konsulenter har i samarbejde med andre eksperter og fagfolk udarbejdet en række Varefakta-krav, for at vi kan give dit barns barnevognssele stemplet som sikker og praktisk i brug.
En barnevognssele test kan være livsvigtig for dit barns sikkerhed. Derfor kvalitetssikrer vi også testen. På den måde sikrer vi forbrugernes tryghed og ikke mindst troværdighed gennem Varefaktas mærkning. Vi opfylder altid lovgivningens anvisninger og sikkerhedskrav, som der løbende stilles.
Før du bruger
- Selen skal spændes stramt hen over madrassen.
- Selen skal justeres hver gang, du bruger den, og den skal spændes til, så dit barn ikke kan vriste sig fri af den.
- Hvis barnevognen har to sæt seleringe, skal du bruge sættet længst inde i vognen, når dit barn skal sidde op, og ringene tættest på styret, når dit barn skal ligge ned. Fleksible seler behøver man ikke flytte mellem ringene.
- Tjek jævnligt tekstil, stropper, spænder og karabinhager for tegn på slid eller skader.
- Efter hver vask, skal du huske at tjekke selen for fejl og slid i fx stoffet, samt at selen stadig virker optimalt, fx at spænder og karabinhager stadig virker. Kassér selen hvis den er slidt eller ødelagt, da selens sikkerhed kan være forringet
- Barnevognsseler er beregnet til børn mellem ca. 6 måneder og 3 år.

Varefaktas stikprøvekontrol tester selens sikkerhed:
- At spænderne ikke kan springe op og er konstrueret, så barnet ikke kan åbne dem selv.
- For indhold af ftalater og azofarvestoffer.
- At eventuelle metaldele ikke afgiver mere nikkel end tilladt for fx smykker, knapper og briller, selv om de ikke er i direkte kontakt med huden.
- At stropperne ikke kan glide i spænderne.
- At holdbarhed af syninger og hæftninger er i orden efter brug og mange ganges vask.
- Selens pasform og brugervenlighed. Denne suppleres af en praktisk barnevognssele test i en børneinstitution når selen er sikkerhedsgodkendt fra Varefaktas side.
Sundhedsstyrelsen anbefaler Varefakta-mærkede barneseler i dagtilbud
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der i dagtilbud benyttes barnevognsseler, der er kontrolleret af Varefakta.
Dette nævnes blandt andet i Sundhedsstyrelsens rådgivningsnotat “Anvendelse af soveseler i dagtilbud” senest opdt. i 2019.
Notatet indeholder følgende krav: ”Soveselen skal opfylde den europæiske sikkerhedsstandard EN 13210:2004 og være godkendt af Varefakta og mærket VAREFAKTA.”
Anbefalingen uddybes yderligere i Børne- og Undervisningsministeriets ”Vejledning om dagtilbud m.v.” (nr. 9109 af 27/02/2015), der beskriver reglerne om dagtilbud til børn indtil skolealderen: “Barneseler 140. Det anbefales, at anvendelse af barneseler (soveseler) i dagtilbud i videst muligst omfang undgås. Hvor en anvendelse af barneseler undtagelsesvis findes nødvendig, bør der alene benyttes seler godkendt af Dansk Varefakta. Der henvises til Sundhedsstyrelsens rådgivningsnotat »Anvendelse af soveseler i dagtilbud til børn«, 2013, som findes i en elektronisk udgave på Sundhedsstyrelsens hjemmeside på www.sst.dk”

Varefakta-mærkningen er frivillig
Producenter og importører bestemmer selv, om de vil deklarere varerne med Varefakta. Derfor er der også barneseler i handlen uden Varefakta.
Der findes forskellige typer barneseler med Varefakta på markedet, men alle selerne skal opfylde de samme lovkrav samt særkrav defineret i Varefakta forskrift for barnevognsseler.
Oversigt over barnevognsseler testet af Varefakta
BABY DAN A/S Niels Bohrs Vej 14 8670 Låsby Tlf. + 45 86 95 11 55
(VK 24392)
(VK 34005)
(VK 33836)
(VK 35961)
Ønskebørns Kædekontor Uraniavej 15 8700 Horsens Tlf. + 45 75620744
(VK 34903)
(VK 35962)
BABY TROLD ApS Korinthvej 11-13 9200 Ålborg SV Tlf. + 45 96 30 08 88
Soft Flex
(VK 32420)
BabyTrold selen
(VK 25198)
BabyTrold selen
(VK 36165)
TRILLE FlexFit selen
(VK 32787)
ODDER BARNEVOGNSFABRIK A/S Ballevej 7 8300 Odder Tlf. + 45 86 54 11 00
(VK 35425)
Tønnesen A/S Frydenbergsvej 13 3660 Stenløse Tlf. + 45 47 12 54 54
(VK 23713)
Se vores video, der viser hvordan du bruger din barnevognssele korrekt.
I videoen gennemgår vi bl.a., hvordan du monterer selen i barnevognen eller krybben og hvordan den strammes korrekt omkring barnets krop.
Du kan læse mere om:

Der findes to slags sutter – runde og anatomiske. Mange børn vænner sig til den første sut, de får i munden.

Før du køber bleer til dit barn skal du være opmærksom på barnets vægt, samt at betegnelserne mini, midi og maxi kan variere efter mærke.

Der er vigtige informationer på emballagen – læs derfor altid brugsanvisningen og varedeklarationen på plejeprodukter til børn.