Få styr på dine fødevarers ingrediensliste og næringsdeklaration

Bliv ekspert i deklarationer. Deklarationer kan være svære at gå til, men er en grundlæggende forudsætning for salg af fødevarer i Danmark og til eksport.

Kontakt underviseren

Deklarationer kan virke som en jungle. Men de er helt nødvendige, hvis du vil sælge fødevarer – både i Danmark og til eksport. På dette kursus gør vi det nemt for dig at komme godt i gang.
Kurset er et halvdagskursus og varer 4 timer.

Det får du ud af kurset

Du lærer, hvordan du laver en næringsdeklaration og ingrediensliste, der overholder loven – og som giver dine kunder klar besked. Vi gennemgår kravene trin for trin og viser dig, hvornår du kan bruge tabelværdier, og hvornår du skal bruge analyseværdier.

Vi veksler mellem oplæg og øvelser, så du både får overblik og praktisk erfaring. Du får blandt andet mulighed for selv at udarbejde deklarationer og ingredienslister.

Når du går hjem, kan du:

  • Udarbejde en korrekt næringsdeklaration – med værdier, der matcher dine produkter.
  • Regne næringsindhold og energiværdi ud.
  • Bruge frivillige oplysninger korrekt.
  • Lave en ingrediensliste med de rigtige allergenoplysninger.
  • Beregne referenceindtag.
  • Vurdere, hvornår tabelværdier eller analyseværdier er bedst.
  • Forstå, hvilke krav der følger med, hvis du bruger ernærings- eller sundhedsanprisninger.

Du går fra kurset med den viden, du har brug for – og et diplom som bevis.

På kurset bliver du undervist i følgende emner:

  • Varebetegnelse
  • Ingredienser – betegnelser
  • Ingredienslistens udformning
  • Ingrediensberegning
  • Sammensatte ingredienser
  • QUID – mængdeangivelse af ingredienser
  • Tilsat vand og svindberegning­­
  • Allergener
  • Tilsætningsstoffer og aromastoffer
  • Opsætning af næringsdeklaration
  • Undtagelser fra obligatorisk næringsdeklaration
  • Beregning af næringsdeklaration
  • Næringsstoffer
  • Korrigering af glycerol
  • Gennemsnitsværdier
  • Referenceindtag
  • Tabelværdier kontra analyseværdier
  • Fordele og ulemper ved analyse
  • Tolerancer ved myndighedskontrol
  • Krav udløst af anprisninger relateret til næringsindhold
  • Deklarering af vitaminer og mineraler
  • Websites med tabelværdier

Læs mere om vores generelle vilkår ifm. Varefaktas kurser, samt hvordan vi behandler personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Har du spørgsmål til kurset?

Har du spørgsmål til kursets indhold eller savner du information om de diverse praktiske oplysninger, så ring til underviser Bjørn Lyngbye Hvid Jensen på tlf. (+45) 46 30 45 20, eller send os en mail på varefakta@varefakta.dk.

Underviser, Anne Nymand-Grarup

Teknisk og regulatorisk leder, fødevarer og nonfood

Anne Nymand-Grarup er specialist i fødevarer med en bachelor i Ernæring og Sundhed og en kandidatgrad i Integrerede Fødevarestudier fra Aalborg Universitet.

Hun har tidligere arbejdet som videnskabelig medarbejder på både Aalborg og Aarhus Universitet, hvor hun har forsket i alt fra lokale råvarer til globale fødevaresystemer. Det har givet hende en solid forståelse for fødevarers rejse – både geografisk og kulturelt.

Siden 2019 har Anne været en del af Varefakta. Her arbejder hun med mærkning af fødevarer på tværs af alle produktkategorier – og hjælper virksomheder med at få styr på både detaljerne og det store overblik.

Bliv klogere og udvid dit netværk

Deltag i vores events

Tilmeld dig Varefaktas Croissant Talks

Til vores webinarer zoomer vi ind på, hvad der rører sig indenfor lovgivning, mærkning, ansvarlighed og emballage. Varefaktas eksperter deler ny viden og perspektiver på aktuelle emner.

Læs mere

Varefaktas kurser

Deltag i et kursus og få konkret viden, du kan bruge i hverdagen. Vores erfarne undervisere klæder dig fagligt på – uanset hvilket kursus du vælger.

Læs mere