Kontrol af cykellåse og forhandlertjek
Hos Varefakta hjælper vi dig med at sikre, at dine cykellåse stadig lever op til kravene – også efter de er sendt på markedet. Derfor udfører vi stikprøvekontrol af godkendte, Varefakta-mærkede låse.
Vi køber låsene i butikker og webshops, præcis som forbrugerne gør det. Ved kontrollen tjekker vi bl.a., om emballage og låsebevis stadig opfylder kravene – og om der er ændret noget siden godkendelsen. Vi tester også låsene fysisk, og hvis noget ikke stemmer, tager vi affære.
Vi udvælger ca. 20 % af alle godkendte cykellåse til stikprøvekontrol hvert år. Det betyder, at alle Varefakta-mærkede låse i gennemsnit kontrolleres hvert femte år.
Når vi handler stikprøver, laver vi samtidig et forhandlertjek. Det giver os et vigtigt indblik i, hvordan dine produkter præsenteres og sælges.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at komme igang?
Kontakt os for at høre mere om vores services.