Varefakta er din sparringspartner
Som leder af en fødevarevirksomhed skal du sikre, at de krav i fødevarelovgivningen, der er relevante for dine aktiviteter, er opfyldt i alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled i virksomheden.
Det er samtidig også detailhandlens ansvar, at en fødevare er forsynet med alle de krævede mærkningsoplysninger. En forudsætning for korrekt mærkning er, at de foregående led har videregivet de rigtige oplysninger. Der påligger således hvert enkelt led en forpligtigelse til at videregive tilstrækkelige og korrekte oplysninger!
Når det kommer til håndtering af fødevarer, så er der derfor rigtig mange regler og love, der skal overholdes. Som virksomhedsejer kan det være svært at gennemskue, hvad dig gør sig gældende for netop din virksomhed, og det er slet ikke så sært.
Hos Varefakta er vi opdaterede med de nyeste ændringer i fødevarelovgivningen, og vi står altid parate til at rådgive dig og din virksomhed.
Varefakta rådgiver om alt indenfor fødevareanprisninger, regler og krav vedrørende oprindelsesangivelse, quid-mærkning, ingredienslisten, specifikke produktkrav mm.
Varefakta er eksperter i fødevarelovgivning
Varefakta arbejder regulatrorisk
Det betyder, at alle informationer, der angives på et produkt, stemmer overens med lovgivningen, blandt andet Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU) Nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne, også kaldet mærkningsforordningen.
Danmark har, fælles med resten af EU, en stor og kompliceret fødevarelovgivning. Konsulenterne hos Varefakta er eksperter i den store del af lovgivningen, der omhandler mærkning, så har du brug for hjælp til mærkningen af dine produkter eller fortolkning af fødevarelovgivningen, er det Varefakta, du skal kontakte.
Ligesom mange af de øvrige EU-lande, har Danmark særregler for fødevarer, der har indflydelse på mærkningen, og som kun gælder produkter, der sælges i Danmark. Sådanne særregler kan være svære for udenlandske leverandører at forstå. Varefakta kan hjælpe med at præcisere disse særregler for jeres leverandører og rådgive om korrekt mærkning af varer, der skal sælges i Danmark.
Timepris og tidsestimat
Varefaktas rådgivning faktureres pr. forbrugt tid. Varefaktas timepris er 1512 DKK (ekskl. moms).
Du er velkommen til at fremsende udgangsmaterialet og Varefakta til give et tidestimat på opgaven.
Varefakta angiver altid tidsforbruget ud fra et estimat, da forskellige faktorer kan have indflydelse på opgavens omfang fx varens kompleksitet, kundens ønske til indhentning af dokumentation, manglende oplysninger ved opgavestart, særregler etc. Tidsestimatet er derfor ikke endegyldigt.