Stikprøvekontrol

Fødevarer med Varefakta-mærket bliver som udgangspunkt ikke kontrolleret af Fødevarestyrelsen. I stedet fører vi selv en risikobaseret stikprøvekontrol, som myndighederne har tillid til. Det sparer tid og minimerer risikoen for uventet kontrol.

Få et pristilbud

Vi tester dine Varefakta-mærkede produkter løbende

Når dit produkt bærer Varefakta-mærket, følger der et vigtigt løfte med: at indholdet matcher det, du lover på emballagen. For at sikre den høje troværdighed gennemfører vi en obligatorisk stikprøvekontrol cirka hver 18. måned.

Stikprøvekontrollen bekræfter, at deklarationen stadig holder – og at både vægt, indhold og mærkning stemmer. Det giver dig et stærkt kvalitetsstempel og gør det nemmere for forbrugerne at træffe et trygt valg.

Hvad indebærer stikprøvekontrollen?

Vores stikprøvekontrol dækker:

  • Akkrediterede laboratorieanalyser: Vi tester næringsindhold og sammenholder med EU’s tolerancer.

  • Kontrol af vægt og indhold: Vi tjekker, om fx nettovægt og antal stemmer med deklarationen.

  • Gennemgang af emballagen: Vi sikrer, at informationen stadig er korrekt efter evt. ændringer.

Varefakta håndterer dialogen med producenten, hvis der findes afvigelser – og vi indhenter dokumentation for rettelser. Du får altid besked, hvis stikprøven viser, at noget skal opdateres.

Myndighederne stoler på vores kontrol

Fordi Varefaktas kontrol er grundig og dokumenteret, vælger Fødevarestyrelsen som udgangspunkt ikke at kontrollere mærkningen af Varefakta-mærkede fødevarer. Det sparer dig tid og giver ro i maven.

Effektiv og risikobaseret kontrol

  • Vi udvælger produkter ud fra en risikovurdering.

  • Kontrollen tager ca. fem uger – fra udtræk til vi har analyseresultater og dokumentation.

  • Omfanget af analyser tilpasses produktet, så du får en effektiv kontrol uden unødige udgifter.

Vil du vide mere?

Vi står klar til at svare på spørgsmål og hjælpe dig godt i gang med mærkning og stikprøvekontrol. Kontakt os – vi hjælper dig med at få styr på detaljerne.

Kontakt Varefakta

Fødevarer med Varefakta-mærket er delvist fritaget for Fødevarestyrelsens kontrol.

Læs mere her
Send en forespørgsel på vores service

Få et uforpligtende pristilbud

Jeg er ikke en robot