Hos Varefakta har vi styrket både fokus og faglig organisation på cykellåsområdet. Det betyder, at vi nu står endnu stærkere – både i samarbejdet med producenter og i arbejdet med at sikre, at cykellåse lever op til kravene fra markedet, forbrugerne og forsikringsbranchen.
Ny koordinator og stærkt team
Som en del af indsatsen har vi udnævnt vores tekniske og regulatoriske konsulent Simone Rosholm til koordinator for området. Simone har været en del af Varefakta siden 2016 og har gennem årene opbygget solid erfaring med mærkning af alt fra kosmetik og papirvarer til genanvendt emballage og fødevarekontaktmaterialer.
Hun kender både reglerne og virkeligheden – og brænder især for at gøre mærkning og deklarationer til noget, vi som forbrugere faktisk kan bruge: Information, der er let at forstå og til at stole på.
“Jeg glæder mig til at gå endnu mere i dybden med cykellåse – og sikre, at vi stiller de rigtige krav, og tester det, der reelt betyder noget for forbrugernes tryghed,” siger Simone. “Når vi godkender en lås, skal både producenter og kunder kunne regne med, at den gør sit arbejde – og det er vores opgave at sikre det.”
Som koordinator får Simone tæt faglig sparring fra Torben Rahbek, der har været ekstern konsulent hos Varefakta siden 2018. Torben har en M.Sc. i Electrical Engineering og mange års erfaring som produktsikkerhedskonsulent – og han har et indgående kendskab til både cykellåse, opbrydningsforsøg og de krav, vi stiller i samarbejde med bl.a. Force Technology, Forsikring & Pension og Cyklistforbundet gennem vores LKU-udvalg.
Sammen sikrer de et højt, ensartet niveau i vores vurderinger – og et godt samarbejde med jer, der producerer og sælger låsene.
Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få godkendt og deklareret din cykellås?
Kontakt vores cykellåsteam, hvis du har spørgsmål vedr. cykellåse
Simone Sofie Rosholm
Teknisk & regulatorisk konsulent, nonfood og Cykellåskoordinator