Nye EU-regler for vaske- og rengøringsmidler medfører ændringer i kravene til blandt andet mærkning, dokumentation og digital produktinformation. – Detergentforordningen finder som udgangspunkt anvendelse fra den 23. september 2029, men allerede nu er der god grund til at begynde forberedelserne.

Derfor får vi nye regler for vaske- og rengøringsmidler

Den hidtidige detergentforordning har dannet rammen for vaske- og rengøringsmidler i mere end 20 år. Men meget har ændret sig siden da. Nye produkttyper, refill-løsninger og mere onlinehandel har ændret måden, vi producerer, sælger og køber produkter på. Samtidig er der både politisk og hos forbrugerne kommet større fokus på miljø, dokumentation og sporbarhed.

Den nye detergentforordning (EU) 2026/405 afspejler denne udvikling. Reglerne bliver moderniseret og udvidet på flere områder, og virksomheder skal fremover tænke bredere end selve etiketten. Det handler ikke kun om korrekt mærkning, men også om digital produktinformation, dokumentation, ansvar i forsyningskæden og nye måder at sælge produkter på.

Nye krav til mærkning og produktinformation

Meget af det, vi kender fra den hidtidige detergentforordning, fortsætter. Men med de nye regler kommer der både krav om nye oplysninger og ændringer til eksisterende mærkningskrav.

Mærkningen skal fortsat være klar, letlæselig og forståelig, og på det danske marked skal de relevante oplysninger som udgangspunkt være på dansk.

Her er nogle af de vigtigste ændringer:

Sporbarhed og fabrikantoplysninger: Etiketten skal blandt andet indeholde type- eller batchnummer eller anden identifikation, der gør produktet sporbart. Der kommer også opdaterede krav til fabrikantens kontaktoplysninger.
Indholdsdeklaration: En række stofgrupper, herunder tensider, fosfater og blegemidler, skal fortsat angives i fastsatte koncentrationsintervaller. Derudover gælder særlige krav til blandt andet enzymer, mikroorganismer, konserveringsmidler og allergene duftstoffer. Virksomheder skal desuden være opmærksomme på konserveringsmidler, der tilføres via råvarer eller blandinger – såkaldt carry-over stoffer.
Produkter med mikroorganismer: Der indføres særlige mærkningskrav, blandt andet til holdbarhed og relevante brugsanvisninger eller forholdsregler.
Doseringsvejledning: Der kommer nye og mere detaljerede krav til doseringsoplysninger for blandt andet vaskemidler til korte vaskeprogrammer, maskinopvaskemidler og overfladerengøringsmidler. Det skal blandt andet bidrage til korrekt dosering og forebygge unødig overdosering.

Ændringerne betyder, at virksomheder bør gennemgå deres eksisterende etiketter og produktdata i god tid. Særligt oplysninger om ingredienser, sporbarhed og dosering kan kræve opdatering.

Digital mærkning og produktpas: Hvad er forskellen?

En af de større ændringer i den nye detergentforordning er de digitale muligheder og krav til produktinformation.

Her er det vigtigt at skelne mellem tre ting:

Den fysiske etiket består: Den skal fortsat indeholde centrale oplysninger om blandt andet produktets sikkerhed og anvendelse. Den kan altså ikke erstattes af en QR-kode.
Den digitale etiket er frivillig: Den giver mulighed for at flytte udvalgte oplysninger fra emballagen til en digital løsning. Det gælder fx visse indholdsoplysninger og dele af den detaljerede doseringsvejledning. De obligatoriske oplysninger på den fysiske etiket skal fortsat fremgå af emballagen.
Det digitale produktpas (DPP) bliver obligatorisk: Det er en særskilt digital løsning, som blandt andet skal indeholde oplysninger om produktidentifikation, fabrikant, sporbarhed og dokumentation for, at produktet overholder reglerne. Produktpasset skal være oprettet, inden produktet bringes i omsætning.

De to digitale løsninger hænger sammen. Vælger virksomheden at bruge en digital etiket, skal den kunne tilgås via den samme databærer som produktpasset, eksempelvis en QR-kode.

De endelige tekniske krav til produktpasset er endnu ikke fastlagt. Derfor behøver virksomheder ikke have den tekniske løsning klar allerede nu. Til gengæld er det en god idé at begynde at indsamle og kvalitetssikre de produktdata, der skal danne grundlag for løsningen.

Husk, at detergentforordningen ikke står alene

Den nye detergentforordning skal ses i sammenhæng med anden relevant lovgivning, herunder CLP, REACH, Empowering Consumers direktivet (EmpCo) og emballageforordningen (PPWR).

Det betyder, at virksomheder skal have blik for flere regelsæt, når de arbejder med mærkning og produktinformation – fra indholdsdeklaration og fareklassificering til sikkerhedsoplysninger, sporbarhed og miljøanprisninger.

Derfor er det vigtigt at se mærkningen som en helhed og sikre, at oplysningerne stemmer overens på tværs af etiketter, sikkerhedsdatablade, webshops og digitale løsninger.

6 konkrete råd: Sådan bliver din virksomhed klar til 2029

Selvom den nye detergentforordning først finder anvendelse fra den 23. september 2029, er det en god idé at begynde forberedelserne allerede nu.

Her er Varefaktas seks anbefalinger:

Skab overblik: Kortlæg, hvilke produkter der er omfattet, og hvilke etiketter der skal ændres.
Tjek dokumentationen: Gennemgå produktdata, specifikationer, sikkerhedsdatablade (SDS), etiketter og digitale oplysninger. Indhent manglende oplysninger fra leverandørerne.
Involvér de rette: Få relevante kolleger fra fx Regulatory Affairs, kvalitet, indkøb, IT, e-commerce og marketing med tidligt i processen.
Vælg strategi: Tag stilling til fysisk og digital mærkning samt håndtering af det digitale produktpas (DPP).
Tænk reglerne sammen: Se detergentforordningen i sammenhæng med blandt andet CLP, REACH, EmpCo og PPWR.
Lav en realistisk plan: Begynd i god tid, og planlæg en gradvis implementering frem mod 2029.

I behøver ikke have alle løsninger klar i morgen. Men I kan allerede nu sørge for, at fundamentet er på plads.

Start med at skabe overblik og få styr på data og dokumentation. Når grundlaget er i orden, bliver det væsentligt lettere at håndtere de nye krav til mærkning, digitale løsninger og produktinformation.