Med PPWR følger nye krav til dokumentation af emballage. Inden en emballage bringes i omsætning, skal fabrikanten sikre, at den lever op til de relevante krav og udarbejde en EU-overensstemmelseserklæring. Hos Varefakta hjælper vi dig med at få overblik over kravene, gennemgå dokumentationen og kontrollere, at overensstemmelseserklæringen indeholder de nødvendige oplysninger.
Hvad er en overensstemmelseserklæring?
Overensstemmelseserklæringen er fabrikantens dokumentation for, at emballagen opfylder de relevante krav i PPWR.
Erklæringen skal blandt andet:
- identificere den emballage, erklæringen vedrører
- omfatte den samlede emballage – også når den består af flere dele
- indeholde fabrikantens navn og adresse
- henvise til relevant EU-lovgivning
- angive relevante standarder eller tekniske specifikationer, der er anvendt til at dokumentere overensstemmelse
- indeholde oplysninger om eventuelle bemyndigede organer, hvor det er relevant.
Overensstemmelseserklæringen udstedes på fabrikantens ansvar. Markedsfører du emballagen under eget navn eller varemærke – eksempelvis som private label – kan du efter PPWR blive betragtet som fabrikant og dermed få ansvaret for, at kravene er opfyldt.
Erklæringen kræver dokumentation
En overensstemmelseserklæring kan ikke stå alene. Den skal understøttes af teknisk dokumentation, der gør det muligt at vurdere og dokumentere, at emballagen lever op til de relevante krav.
Det kan blandt andet være dokumentation for:
- emballagens beskrivelse og tilsigtede anvendelse
- design, produktion og komponentmaterialer
- anvendte standarder og tekniske specifikationer
- relevante vurderinger, beregninger og prøvningsrapporter.
Som fabrikant vil du ofte være afhængig af oplysninger fra dine leverandører. Leverandører af emballage og emballagematerialer skal derfor levere de oplysninger og den dokumentation, der er nødvendig for at kunne dokumentere overensstemmelse. Det kan eksempelvis være oplysninger om materialer, indholdsstoffer og relevante test.
Vi hjælper dig med at få styr på overensstemmelseserklæringen
Det kan være en omfattende opgave at vurdere, hvilke krav der gælder for den konkrete emballage, hvilken dokumentation der er nødvendig, om overensstemmelseserklæringen er korrekt udfyldt og om oplysningerne samlet set er tilstrækkelige.
Varefakta kan blandt andet hjælpe med at:
- skabe overblik over de relevante krav til din emballage
- gennemgå og validere den dokumentation, du har modtaget fra dine leverandører
- identificere eventuelle mangler i dokumentationen
- kontrollere din EU-overensstemmelseserklæring på baggrund af dokumentationen for emballagen
- gennemgå din EU-overensstemmelseserklæring for korrekt udfyldelse.
På den måde får du et bedre grundlag for at dokumentere, at din emballage lever op til PPWR – og et konkret overblik over, hvis der mangler oplysninger, før dokumentationen er på plads.