Det udvidede Producentansvar for emballage er nu en realitet. Med Varefakta Packaging kan du sikre, at din virksomhed lever op til kravene på den mest effektive måde.
Bekendtgørelsen om registrering og indberetning af emballage trådte i kraft den 1. april 2024. Samtidig åbnede Dansk Producentansvar (DPA) for registrering af virksomheder, der importerer eller påfylder emballager på det danske marked. Derfor er det vigtigt at være klar til håndteringen af din emballage. Du skal nemlig indberette dine forventede emballagemængder for 2024 senest den 31. august 2024.
Fra den 1. juli 2025 vil danske virksomheder, der importerer eller påfylder emballage ligeledes være økonomisk ansvarlige for deres emballageaffald
Du skal gøre følgende:
1. Undersøg om din virksomhed er omfattet af producentansvaret
Fra 1. juli 2025 bliver alle danske virksomheder, der importerer eller påfylder emballage, økonomisk ansvarlige for deres emballageaffald. – I skal altså tage økonomisk og praktisk ansvar for, at emballagen indsamles, sorteres og genanvendes bedst muligt efter princippet, at det er forureneren, der skal betale. Den aktør, der først sætter et emballeret produkt på markedet, har størst indflydelse på designet af emballagen. Derfor vil ansvaret ofte tilfalde den virksomhed, som køber og benytter emballagen til sine produkter. Det vurderes, at ca. 41.000 virksomheder vil være omfattet af Dansk Producentansvar for emballage.
2. Vælg en kollektivordning
Der er etableret flere kollektivordninger, som tilbyder at varetage opgaver på vegne af den enkelte producent i Danmark. Som medlem af en kollektivordning får du hjælp til at løfte det ansvar som vil være en næsten umulig byrde for de fleste virksomheder at løfte alene.
3. Skab dig et overblik over din emballage
Varefakta kan hjælpe dig med at navigere gennem dette komplekse landskab ved hjælp af Varefakta Packaging, hvori du kan indsamle og strukturere din data. På den måde bliver du helt klar til at indberette jeres emballagedata, når producentansvaret træder i kraft i juli 2025, og til den første indberetning i 2024.
Du kan samtidig nemt danne dig et overblik over mængder og fraktioner til registrering hos Dansk Producent Ansvar.
Læs Bekendtgørelse om registrering og indberetning af emballage
Tilmeld dig nyhedsbrevet “Varefakta Emballage Update”
Vi har skabt et spritnyt nyhedsbrev fyldt med de seneste nyheder om producentansvaret for emballage og Varefakta Packaging. Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær blandt de første til at modtage værdifuld viden fra varefakta direkte i din indbakke!
Vil du vide mere om Varefakta Packaging?
Med Varefakta Packaging kan din virksomhed være sikker på at opfylde de kommende krav til producentansvaret på en effektiv og økonomisk fordelagtig måde.