Er din emballage rød, gul eller grøn?

Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning, der forklarer om fastsættelse og beregning af miljøgraduerede bidrag. I Varefakta Packaging kan du nu også tilføje materialetype, vægt og ikke mindst data til fastlæggelse af miljøgraduerede bidrag.

Fra den 1. oktober 2025 bliver virksomheder ansvarlige for den emballage, de tilgængeliggør på det danske marked – herunder alt fra indsamling og genanvendelse til korrekt bortskaffelse. I den forbindelse indføres en ordning kaldet “miljøgraduerede bidrag”, som skal give virksomhederne en økonomisk motivation til at vælge og udvikle emballager med et godt miljødesign.  

Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning, der forklarer om fastsættelse og beregning af miljøgraduerede bidrag. Vejledningen bygger på udkastet til bekendtgørelsen “Bekendtgørelse om visse krav til emballager, udvidet producentansvar for emballage samt øvrigt affald der indsamles med emballageaffald” som er i høring, med høringsfrist den 1. november 2024. Vejledningens formål er at hjælpe producenter med at opfylde miljøkravene og sikre, at deres emballager bidrager mindst muligt til miljøbelastningen ved fx at designe mere genanvendelig emballage.

Hvordan når din emballage det grønne niveau?

De miljøgraduerede bidrag stiller en række krav til emballager i forskellige fraktioner fx pap, glas, papir og flere typer af plast. Afhængigt af hvilke krav ens emballage lever op til kan den gradueres ud fra en “trafiklysmodel”. 

  • Grøn: Godt miljødesign – lavere omkostning på de operationelle omkostninger.  
  • Gul: Mellemklasse: Acceptabelt miljødesign – virksomheder betaler den faktiske pris for de operationelle omkostninger. Denne kategori gør sig kun gældende for de forskellige plasttyper samt mad- og drikkevarekartoner. 
  • Rød: Dårligt miljødesign og dermed højere udgifter. Der pålægges en meromkostning (malus) på 35 %. 

I både vejledningen og bekendtgørelsen finder du de specifikke designkrav til emballagerne – og dermed hvilke data, der skal indhentes. Det gælder fx krav til emballagens materiale, farve og tilsætningsstoffer samt klæbemidler, etiketter og overfladebehandling. Kravene inddeles for nogle kategorier i et grønt, gult og rødt niveau og for andre kun i et grønt og rødt niveau. 

I designkravet for pap findes der fx kun et grønt og et rødt niveau. For at nå det grønne niveau skal din papemballage leve op til følgende krav: 

  • Emballagen skal bestå af mere end eller lig med 95 vægtprocent fibre materiale, af den samlede vægt. Hovedkomponent + integreret komponent, hvor tape ikke tæller med.   
  • Embballagen må ikke forsætligt være tilsat PFAS eller mineralske olier i form af enten mineralske olier med mættede kulbrinter (MOSH) eller mineralske olier med aromatiske kulbrinter (MOAH). Kravet omfatter ikke tilsætning ved brug af genanvendt indhold. 
  • Emballagen må kke være tilsat tilsætningsstoffer, der gør pappet svær opløselig jf. ISO-standarden 5263. 
  • Emballagen må ikke være overfladebehandlet med voks eller paraffin. 

Rækken af krav for at din emballage kan nå et grønt niveau er derfor omfattende. Varefaktas Projektleder Oliver Ørnfeld-Jensen uddyber: ”Man skal forberede sig på, at der kan være et godt stykke vej ift. at nå i mål med et godt miljødesign, som sikrer dig lavere omkostning på de operationelle omkostninger. Samtidig er det også vigtigt at nævne, at der er et stort krav til dokumentation i forbindelse med de miljøgraduerede bidrag. Mangler du fx bare at kunne dokumentere ét af kravene, så ender din emballage i det røde niveau.”

Der er hjælp at hente i vejledningen for miljøgraduerede bidrag

Du finder Miljøministeriets vejledning ”Vejledning om fastsættelse og beregning af graduerede bidrag efter bekendtgørelse om emballage og emballageaffald” her.
Miljøstyrelsen oplyser, at vejledningen er et første udkast, som vil blive justeret og udbygget med tiden.

Varefakta Packaging kan hjælpe med indsamling og strukturering af din emballagedata – også ift. fastlæggelse af miljøgraduerede bidrag

Der stilles i vejledningen ingen krav til virksomhedernes proces for dataindsamling, eller hvordan data skal struktureres, men det er virksomhedernes ansvar at indsamle alle de nødvendige emballagedata og derefter at videregive dem til deres kollektive ordning.  

Varefaktas onlinesystem ”Varefakta Packaging” kan hjælpe din virksomhed med at blive klar til fremtidens producentansvar med nem og korrekt indberetning af emballagedata. Oliver Ørnfeld-Jensen fortæller: ”Systemet samler alle dine leverandør- og produktdata ét sted, så du kan håndtere emballagespecifikationer effektivt. Dertil er det designkravene i de miljøgraduerede bidrag, der sætter detaljeringsgraden for de data, som skal indhentes. I Varefakta Packaging vil du derfor også kunne tilføje materialetype, vægt og ikke mindst data til fastlæggelse af miljøgraduerede bidrag.” 

 Vil du høre mere om hvordan Varefakta Packaging kan hjælpe din virksomhed?

Kontakt os via mailen emballage@varefakta.dk og hør hvordan du kommer i gang med Varefakta Packaging.

Læs hvordan Varefakta kan hjælpe dig i mål med producentansvaret – nemt og effektivt! 

Læs mere om Varefakta Packaging 

Relaterede indlæg

27. juni 2025

Varefakta Packaging Grading er nu live

Har du allerede dine emballagedata på plads, - men mangler en enkel måde at vurdere miljøpåvirkningen? - Så er Varefakta Packaging Grading noget for dig.

8. april 2025

Gør miljøgraduering overskuelig – og betal kun for det, du skal

Med Varefaktas onlinesystem Varefakta Packaging får du et samlet system, der understøtter kravene og strukturerer dit arbejde med miljøgraduering.

2. april 2025

Fire gode grunde til at vælge Varefakta Packaging

Gør det nemt, billigt og effektivt – vælg Varefakta Packaging i dag!

26. februar 2025

Fastgjorte låg sikrer mere genanvendelse af plast

Nye tal fra Dansk Retursystem viser, at hele 99 % af alle plastflasker nu returneres med låget på. Det betyder, at 60 millioner ekstra plastiklåg bliver indsamlet årligt, hvilket sparer miljøet for 126.000 kg plast om året.

6. februar 2025

Producentansvar på emballage: Vigtige deadlines og nye regler

2025 markerer et skelsættende år for lovgivningen på emballageområdet i både Danmark og EU.

30. januar 2025

Opdateret vejledning for miljøgraduerede bidrag

Miljøstyrelsen har opdateret vejledningen om miljøgraduerede bidrag med nye krav til emballagekategorisering. Varefakta guider din virksomhed gennem ændringerne.

16. december 2024

Ny funktion: Nu kan du downloade i Excel-format

Nogle virksomheder foretrækker, at arbejde i og med Excel-filer og det har vi nu gjort muligt for dig.

11. december 2024

Producentansvar for engangsplast: Varefakta er klar til at hjælpe jer

Vi har allerede erfaring med de komplekse krav, der gør sig gældende for det udvidede producentansvar for emballage samt dataindsamling hertil. Vi kan derfor også hjælpe jer med producentansvaret for engangsplastprodukter!

25. oktober 2024

Opdateret læsestof om det udvidede producentansvar

Vejledning til udvidet producentansvar på emballage (EPR) er opdateret.

23. september 2024

Har din virksomhed misset første deadline for producentansvar?

Den 31. august 2024 skulle alle virksomheder, der bringer emballage på det danske marked, have registreret sig hos DPA (Dansk...

12. august 2024

Deadline for indberetning af emballagedata nærmer sig

Datoen for den første indberetning af forventede emballagemængder nærmer sig med hastige skridt. Fristen er fastsat til den 31. august...

25. juni 2024

Varefakta Packaging er nu online

Vi er glade for at kunne meddele, at Varefaktas nye emballagedataservice Varefakta Packaging nu er live og allerede bliver anvendt...