Kosttilskud må ikke love mirakler – men mange virksomheder gør det alligevel!

Ulovlige anprisninger risikerer at vildlede forbrugerne til at tro, at et kosttilskud har dokumenteret sundhedsmæssig effekt eller ligefrem kan helbrede sygdomme.

En ny stikprøvekontrol fra Fødevarestyrelsen viser, at mere end hver anden virksomhed anvender ulovlige anprisninger i markedsføringen af kosttilskud. Anprisningerne risikerer at vildlede forbrugerne til at tro, at et kosttilskud har dokumenteret sundhedsmæssig effekt eller ligefrem kan helbrede sygdomme. Det understreger ifølge Fødevarestyrelsen behovet for tydelig vejledning og skarpere kontrol af markedsføringspraksis.

Kosttilskud må kun markedsføres med sundhedsanprisninger, der er godkendt af EU-Kommissionen, og sygdomsanprisninger er helt forbudt. Alligevel viste fødevarestyrelsens kontrol, foretaget hos 131 virksomheder i 2024, at 61 % af virksomhederne blev sanktioneret for overtrædelser – og mange fik mere end én sanktion. Hver femte virksomhed modtog endda en bøde for at anvende ulovlige sygdomsanprisninger.

Digitale kanaler skaber ekstra udfordringer

Stikprøvekontrollen omfattede både fysiske butikker og digital markedsføring. Særligt på hjemmesider og sociale medier blev der fundet mange overtrædelser. De fleste sanktioner blev givet for brug af uspecifikke sundhedsanprisninger. De alvorligste overtrædelser var sygdomsanprisninger, der slet ikke er tilladt, da virksomheder ikke må påstå, at et kosttilskud kan forebygge, behandle eller helbrede sygdomme.

Læs mere om Fødevarestyrelsens kontrol her.

Varefakta sikrer korrekt mærkning af kosttilskud

Hos Varefakta sikrer vi, at oplysningerne på kosttilskudsprodukter er klare, korrekte og til at stole på – så forbrugerne trygt kan træffe deres valg. Kosttilskud skal overholde fødevarelovgivningens almindelige regler, samt særlig lovgivning for kosttilskud. Kun anprisninger, der er videnskabeligt vurderet og optaget på EU’s liste over godkendte sundhedsanprisninger, må anvendes.

Vil du høre mere om, hvilke services Varefakta tilbyder indenfor mærkning af kosttilskud?

Varefakta er din garant for, at varedeklarationer på kosttilskud, der er tjekket af Varefaktas konsulenter, kan markedsføres og sælges i overensstemmelse med gældende national lovgivning samt EU-lovgivning.

Tag et kig på vores hjemmeside

Relaterede indlæg

10. januar 2022

Markedsføring af kosttilskud og brugen af influencers på de sociale medier

Det er vigtigt at huske på, at kosttilskud er en fødevare, og reglerne for markedsføring af kosttilskud følger derfor også...

14. december 2021

Markedsføring af kosttilskud og brugen af anprisninger

Kosttilskud er underlagt reglerne i anprisningsforordningen, og det er derfor vigtigt at kende definitionerne af de forskellige former for anprisninger,...

9. december 2021

Bliv klogere på brugen af skønhedsanprisninger

Beauty claims er rene skønhedsanprisninger, der udelukkende siger noget om et produkts egenskaber på fx hudens skønhed. Det kunne fx...

14. oktober 2021

Planteingredienser og ekstrakter af planteingredienser i kosttilskud

Hvis du importerer eller producerer kosttilskud, der indeholder planteingredienser eller ekstrakter af planteingredienser, er der særlige regler, som du skal...