Velkommen til Camilla Eriksen Albeck

Mød Camilla – vores nye kollega i fødevareteamet, som brænder for korrekt mærkning og forbrugerbeskyttelse. Med stærk fødevarefaglig baggrund og solid erfaring fra detailbranchen er hun klar til at gøre en forskel for både virksomheder og forbrugere.

Camilla Eriksen Albeck er fødevareafdelingens nye Tekniske og regulatoriske konsulent. Camilla er uddannet Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, og har en kandidat i Integrerede fødevarestudier fra Københavns Universitet.

Erfaring med fødevaresikkerhed og kvalitet

Camilla har tidligere arbejdet som QA Specialist i ALDI Danmark, hvor hun var en del af food-teamet. Her sad hun med en bred palette af arbejdsopgaver, herunder labeltjek, håndtering af reklamationer og tilbagetrækninger, økologi, samt kommunikation om diverse kvalitetsspørgsmål internt i virksomheden, og kommunikation med Fødevarestyrelsen.

Her skal Camilla gøre en forskel

I Varefaktas fødevareafdeling skal Camilla sikre, at forbrugeren får sikre produkter gennem regulatorisk arbejde. Herunder udarbejdelse af deklarationer, labeltjek og rådgivning. Til dette kan Camilla bidrage med en bred fødevarefaglig erfaring og viden.

Motivation for at søge stillingen hos Varefakta

Camilla søgte stillingen som Teknisk og regulatorisk konsulent fordi mærkning af fødevarer interesserer hende utrolig meget.

“Jeg har haft Varefakta i kikkerten som en spændende arbejdsplads siden jeg studerede, og jeg kunne ikke lade være med at søge, nu muligheden var der. Forbrugerbeskyttelse er afsindigt vigtigt i et fødevaresystem, der er så komplekst, og jeg vil gerne være med til at hjælpe virksomhederne med at sikre korrekt mærkning af deres fødevarer til forbrugerne. Det er et lidt nørdet arbejdsområde som jeg forventer at blive endnu klogere på, i jobbet hos Varefakta” fortæller Camilla.

 

Vi har set frem til, at byde Camilla velkommen her hos Varefakta – tag rigtig godt imod hende!

Camilla Eriksen Albeck kan kontaktes på:

T: (+45) 46304513
M: cea@varefakta.dk.

Relaterede indlæg

20. august 2026

Velkommen til vores nye fødevarekonsulent

Vi er meget glade for at byde Laura Kolling Henriksen velkommen i Varefaktas fødevareafdeling.

21. april 2026

Ny teknisk og regulatorisk konsulent hos Varefakta

Vi er meget glade for at byde Christina Lehto velkommen i Varefaktas fødevareafdeling.

7. april 2026

Velkommen til Tanya Østergaard Larsen

Vi er meget glade for at byde Tanya velkommen i Varefaktas fødevareafdeling.

12. marts 2026

Velkommen til Sanne Birgitta Illum

Sanne er startet som kontorelev i Varefaktas administration. Hun bringer stærk erfaring med mennesker og undervisning med sig – og er allerede godt i gang med at dykke ned i sagsoprettelser og administrative processer.

11. marts 2026

Velkommen til Bertram Andersen Stybe

Bertram er startet som studentermedhjælper i vores fødevare- og nonfoodafdeling. Her skal han bl.a. overvåge ændringer og beslutninger inden for fødevarelovgivningen – på EU-, dansk og norsk niveau – samt bidrage til forskellige ad hoc-opgaver.

19. september 2025

Velkommen til Simone Sofie Rosholm

Ny i nonfood – men bestemt ikke ny hos os. Simone er tilbage hos Varefakta. Med stærk erfaring i mærkning og stor faglighed på nonfood-området er hun klar til at gøre en forskel for både virksomheder og forbrugere.

13. december 2024

Velkommen til Varefaktas nye studentermedhjælper

Velkommen til vores nye kollega Karl Otto Fløcke. Karl skal hjælpe Varefakta med en række administrative opgaver i vores forskellige afdelinger.

21. november 2024

Mød Varefaktas nye kollega

Andreas Søby Hjort er ny teknisk og regulatorisk konsulent hos Varefakta. Med erfaring fra både kommune og fødevareverdenen brænder han for at gøre kompleks fødevareinformation tilgængelig og troværdig for forbrugerne.

12. september 2024

Mød fødevareafdelingens nye konsulent

Vi har fået en ny, stærk profil med ombord! Emilie Ahrenkiel Verlis er startet hos Varefakta, hvor hun skal arbejde med deklarationer for både danske og internationale fødevarevirksomheder.

8. august 2024

Mød nonfoodafdelingens nye konsulent

Mød Pia – vores nye kollega i nonfoodteamet. Hun hjælper vores kunder med at sikre korrekt og troværdig mærkning på nonfood dagligvarer.

20. juni 2024

Mød fødevareafdelingens nye konsulent

Velkommen tilbage! Vi er glade for at byde Tanja Andersson velkommen som en del af vores fødevareteam – igen. Med sin erfaring fra både Varefakta og industrien er hun klar til at styrke vores arbejde med deklarationer og regulatorisk sparring.

5. juni 2024

Mød Varefaktas Systemspecialist

Vi har fået en stærk ny spiller på holdet! Alamgir Kabir er ny Systemspecialist hos Varefakta og har solid erfaring med både AI, datavisualisering og systemudvikling. Han skal især arbejde med Varefakta Packaging – og vi glæder os til samarbejdet.