Beauty claims er rene skønhedsanprisninger, der udelukkende siger noget om et produkts egenskaber på fx hudens skønhed. Det kunne fx være “Færre rynker” eller “Gør din hud smuk”.
Lovgivningen siger ikke særlig meget om anvendelsen af beauty claims, og der findes ikke en liste over godkendte skønhedsanprisninger. Derfor vil det være en konkret vurdering fra sag til sag, om de anvendte anprisninger, kan vildlede forbrugeren[1].
Det som lovgivningen dog siger om beauty claims er, at det er ok at fremhæve en effekt på skønhed, men hvis man samtidig fremhæver en effekt på hudens sundhed, så vil anprisningen være omfattet af anprisningsforordningens bestemmelser[1].
I 2019 traf Miljø- og fødevareklagenævnet en afgørelse vedr. anvendelse af sætninger som ”oprette fugtbalance”, ”kan hudens fugtbindende evne med tiden øges” og ”tilfører din hud vigtige næringsstoffer indefra”. Miljø- og fødevareklagenævnet fandt at disse anprisninger er omfattet af anprisningsforordningens bestemmelser. Anprisningerne blev opfattet som sundhedsanprisninger, og at disse sundhedsanprisninger ikke var godkendt eller medtaget på listerne over godkendte sundhed, hvorfor de blev anset som ulovlige[1].
Som lovgivningen er nu, er det derfor meget svært at markedsføre både fødevarer og kosttilskud med beauty claims,, der fremhæver en effekt på hudens sundhed eller hudens fugtbalance, uden at anprisningen vil anses som værende ulovlig, og at man som virksomhed, vil kunne risikere en bøde for brug af ulovlige anprisninger.
