Private label, også kaldet private eller egne mærkevarer, er en betegnelse for supermarkedernes egne produkter, som sælges under egne brands eksempelvis “REMA 1000” eller “Budget”.
Private label er butikskædernes egne produkter
Butikskæden får deres varer fra en producent, som producerer varen med de etiketter, som butikskæden ønsker. Private labels findes i mange forskellige produktkategorier indenfor både fødevarer og nonfood varer.
Du kan finde Varefakta-mærket på flere private label varer
Andelen af private label serier i de danske supermarkeder og discountbutikker er stigende og butikskædernes egne mærker med navne som bl.a. Coop365, Änglamark, X-tra og Princip vokser hastigt.
Det skyldes, at disse mærker skaber loyalitet til kæderne da de kan sammensætte et sortiment, som rammer deres forbrugeres præferencer. De har ofte en billigere købspris, og det er en måde, hvorpå kæderne kan differentiere sig.
Du kan finde Varefakta-mærket på flere private label varer. Eksempelvis hos REMA 1000. Varefakta står på disse varer som garant for, at ikke blot deklarationsoplysningerne, men også al anden illustration og tekst er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
I arbejdet med disse vareserier oplever vi, at kæderne ofte har krav, som går ud over den gældende lovgivning og Varefaktas egne forskrifter for Varefakta-mærkede varer.
Varefakta er positive over for kædernes særkrav til mærkningen, da forbrugerne ofte får flere oplysninger om fødevarerne, end lovgivningen stiller krav om. Eksempelvis oplyser REMA 1000 om, hvorvidt nogle udvalgte tilsætningsstoffer er af animalsk oprindelse eller vegetabilsk oprindelse.
Varefaktas arbejde med private label varer
Når butikskæden har bestilt en vare hos en producent, som de ønsker at markedsføre under deres eget serienavn, sender producenten alle produktspecifikationer til Varefakta. Varefakta kontrollerer blandt andet oplysningerne i henhold til lovgivningen, beregner om næringsindholdet er korrekt og at ingrediensfordelingen stemmer. Herudover sørger Varefakta for, at alle produkter i en serie med Varefakta mærke får den samme overskuelige opsætning, der gør det så nemt som muligt for forbrugeren at læse varedeklarationen.
Når varedeklarationen er færdiggjort, udarbejdes der et artwork, som Varefakta får til gennemlæsning, inden etiketten påtrykkes den pågældende private label vare.
Skal der Varefakta på dine private label varer
Har din virksomhed private label produkter, som I ønsker at få deklareret af Varefakta, er I meget velkomne til at tage kontakt til os. Varefakta kan ensrette jeres varedeklarationer på tværs af jeres mærke serier og inkorporere butikskædernes supplerende krav til mærkning. Varefakta kan hjælpe med at indhente disse oplysninger samt dokumentation for, at jeres producenter lever op til krav og lovgivning.
Skriv til varefakta@varefakta.dk eller ring på (+45) 46 30 45 00.