“Undgå det som du er overfølsom overfor”. Det er det man får at vide af lægen, hvis man lider af fødevareallergi eller -intolerance. Det er nemlig den eneste måde at forebygge fødevareoverfølsomhed på, da det ikke er muligt at vaccinere for, som det er med mange andre typer allergi.
Det er estimeret, at 1-2 % af befolkningen lider af fødevareoverfølsomhed og tæller man børn med, så tallet omtrent 5-7 %, da mange vokser fra deres fødevareoverfølsomhed.1
En allergisk reaktion kan potentielt være dødelig, og derfor hviler der et kæmpe ansvar på skuldrene af de mærkningsansvarlige i fødevarebranchen, da det er dem, som står for at informere forbrugeren om, hvilke allergene ingredienser der er i fødevarerne på hylderne i supermarkedet.
Forkert mærkning kan være livsfarlig
På trods af alvoren og vigtigheden af, at allergeninformationen på fødevarer er korrekt, så har et nordisk studie fra 2016 fundet, at der er fejl i allergenmærkningen på hvert tiende produkt, som indeholder allergene ingredienser2. Disse fejl skyldes blandt andet den allergenmærkning som hedder frivillig spormærkning, bedre kendt som “kan indeholde spor af”.
“Kan indeholde spor af”-mærkning har til formål at informere forbrugerne om en utilsigtet forekomst af allergener i en fødevare fx hvis det ikke kan undgås at en chokoladebar uden nødder får partikler af nødder i sig grundet en fabriks produktionsforhold.
Denne mærkning er frivillig, hvilket betyder, at det ikke er et obligatorisk krav, at fødevarer skal forsynes med denne information. Det står altså fødevareproducenterne frit for om de ønsker, at deres varer skal tiltrykkes informationen eller ej. Spormærkning skal også kun benyttes på baggrund af en risikovurdering, og må altså ikke bruges som et forsigtighedsprincip. Uagtet disse retningslinjer viser studier, at dette langt fra overholdes i alle tilfælde, hvilket kan bevirke at forbrugere som lider af fødevareoverfølsomhed både kan udvikle en konservativ indkøbsadfærd og begrænse sit udvalg af fødevarer unødigt, eller udsætte sig selv for en risiko ved at ignorere spormærkningen3.
Allergenmærkning skal gøres transparant for forbrugeren
En grund til at dette problem er så prominent kan være, at der ikke anvendes konkrete grænseværdier for allergener til kvantitativt at bestemme, hvornår der er risiko for spor af en allergen ingrediens – I dag er det er altså en kvalitativ vurdering.
Ved at fastsætte konkrete grænseværdier på allergener vil der kunne sættes obligatoriske krav til, at disse informationer skal trykkes på produkter, hvor dette måtte være relevant. Der findes allerede fastsatte grænseværdier og risikovurderingssystemer, som kan lave en kvantitativ vurdering af, hvilke allergener der skal spormærkes for – heriblandt den australske software VITAL®.
Sådanne risikovurderingssystemer er dog ikke godkendt til brug i EU. På trods af det, benytter DTU de grænseværdier, som er fastsat af VITAL® til at lave deres risikovurderinger ud fra4.
Sættes der krav til, at fødevarevirksomheder i fremtiden skal implementere sådanne systemer som led i deres risikovurdering, vil spormærkning i fremtiden kunne gøres obligatorisk. Dette vil gøre allergenmærkning langt mere transparent overfor forbrugerne, da spormærkningen så vil repræsentere en reel risiko.
