Det er vigtigt at huske på, at kosttilskud er en fødevare, og reglerne for markedsføring af kosttilskud følger derfor også de samme regler, som der er for fødevarer. Udover at kosttilskud er underlagt kosttilskudslovgivningen følger kosttilskud og fødevarer bl.a. de samme regler som er bestemt i anprisningsforordningen. Reglerne gælder også mundtlig reklame som fx kunne være til events eller i stories på Instagram eller Facebook. Reglerne er heller ikke anderledes, hvis det drejer sig om salg via en webshop.
Virksomhedens ansvar
I Danmark har vi ytringsfrihed, hvilket betyder, at vi kan sige hvad vi vil om et givent kosttilskudsprodukt – Både det gode og det mindre gode. Men for virksomhederne der markedsfører kosttilskuddet, kan dette faktisk give problemer, hvis de ikke er særlig opmærksomme på privatpersoners anvendelse af ulovlige anprisninger på de sociale medier.
Vær opmærksom på brugen af tags
Det er virksomhedernes ansvar at reagere, hvis en privatperson tagger (@) virksomheden i et opslag på fx Instagram, hvor der er anvendt ulovlige anprisninger til at fortælle om kosttilskuddet. Det kunne fx være at en person havde lagt et billede op på Instagram og fortalt en masse omkring, at personens forkølelse og bihulebetændelse var forsvundet efter et par dage med indtagelse af kosttilskuddet. Derefter har personen tagget (@) virksomheden i opslaget.
Hold øje med brugen af anprisninger og kommentarer på SoMe
Forkølelse og bihulebetændelse er såkaldte sygdomsanprisninger, og sygdomsanprisninger er aldrig lovlige at anvende ved markedsføring af kosttilskud.
Hvis personens valg af anprisninger ikke overholder anprisningsreglerne, er det virksomhedens ansvar at slette eller afvise det såkaldte tag. Et tag er nemlig et direkte link til virksomheden og ulovlige anprisninger anses derfor som ulovlig markedsføring – også selvom privatpersonen ikke har indgået et kommercielt samarbejde med virksomheden.
Det er også virksomhedens ansvar løbende at gennemgå egne sociale medier eller hjemmesider, for at holde øje med ulovlige anprisninger. Det kunne fx være hvis en privatperson eller kunde skriver en kommentar til et opslag. I kommentaren skriver personen om de gavnlige effekter personen har oplevet, men der er ikke dokumenteret evidens bag påstandene, eller der er anvendt anprisninger der ikke er godkendte I EU. I dette tilfælde anbefales det ikke at virksomheden sletter kommentarer eller indlægget – nemlig grundet vores ytringsfrihed. I disse tilfælde anbefales det, at virksomheden laver et såkaldt dementi – altså at virksomheden tager afstand fra de påstande eller ulovlige anprisninger, der er skrevet.
Influencers til markedsføring
Hvis man som virksomhed ønsker at anvende influencers til at markedsføre kosttilskud på de sociale medier er reglerne ikke anderledes. Det er stadig kun godkendte anprisninger, der kan anvendes. Man skal som virksomhed være meget opmærksom på, at der ikke er forskel på, hvad der står på emballagen af kosttilskuddet og hvad der bliver sagt eller skrevet i et indlæg på de sociale medier. Man skal se hele markedsføringen som en helhed, og alle dele skal overholde lovgivningen.
Udover anprisnings- og kosttilskudsreglerne skal virksomheder være opmærksomme på de generelle mærkningsregler og e-handelsloven, samt hvordan man lovligt fremhæver reklame ved kommercielle samarbejder.
